Psykisk arbejdsmiljø, søvn og smerter hænger sammen

Smerter i muskler og led er et stort arbejdsmiljøproblem, og den hyppigste årsag til, at folk melder sig syge eller helt forlader arbejdsmarkedet. Der er påvist en statistisk signifikant sammenhæng mellem de tre faktorer; arbejdsmiljø, søvn og smerter. Dårligt psykisk arbejdsmiljø – f.eks. stress – giver dårlig søvn, og dårlig søvn giver smerter, fordi kroppen ikke får restitueret. Har man ondt, går det ud over søvnen, og manglende søvn påvirker smertetærsklen og humør og dermed også ens opfattelse af det psykiske arbejdsmiljø. Dermed kan der opstå en ond cirkel.

Bryd den negative spiral

Særligt fire faktorer i det psykiske arbejdsmiljø er veldokumenterede som udslagsgivende i sammenhængen mellem dårlig søvnkvalitet og smerter i muskler og led. Det drejer sig om: 

  • Høje kvantitative krav i arbejdet
  • Manglende indflydelse på arbejdet
  • Rollekonflikter
  • Manglende støtte fra overordnede

Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø

 

Mental sundhedsfremme på arbejdspladsen

En privat sag?

God søvn giver større overskud og bevirker, at vi laver færre fejl. Fra arbejdsgivers synspunkt er friske og veludhvilede medarbejdere naturligvis at foretrække. Men kan det legitimere, at arbejdspladsen blander sig i medarbejderes nattesøvn? Det kommer i høj grad an på, hvordan det gribes an. En ting er nemlig sikkert: Et dårligt psykisk arbejdsmiljø vil ofte påvirke søvnen negativt, og i den forstand er arbejdspladsen allerede med hjemme i soveværelset. Heldigvis er der hjælp at hente, hvis det bliver for privat, at kommunikere om søvn. Forskning viser nemlig, at ved at styrke det psykiske arbejdsmiljø, vil en bedre søvn, færre smerter og sygemeldinger være blandt de positive sidegevinster - til gavn for både medarbejdere og virksomhed.