Medarbejdernes stressniveau afspejles på bundlinjen

Mentale helbredsproblemer giver en markant øget risiko for at blive langtidssygemeldt eller førtidspensioneret. Stress disponerer desuden for en lang række fysiske og psykiske lidelser. Derfor er der god grund til at rette et lige så stort fokus på at understøtte den mentale sundhed på arbejdspladsen, som på at sikre de fysisk sundsfremmende rammer.

Tidlig indsats

Ved begyndende stress vil en tidlig indsats og den rette behandling øge chancerne for at blive i arbejde eller vende varigt tilbage efter sygefravær. Det kan med andre ord bedre betale sig at forebygge end at helbrede.

Få inspiration til at forebygge stress gennem et øget fokus på mental sundhedsfremme.

Mental sundhedsfremme

Forebyg stress - tips til lederen

Som leder med personaleansvar er det vigtigt at have blik for, hvis en medarbejder er ved at udvikle mentale helbredsproblemer. Du skal kunne yde støtte, hvis en medarbejder er ved at gå ned med stress, og du skal kunne lægge en bæredygtig plan for en medarbejder, som vender tilbage efter en sygemelding. Vi stiller skarpt på din rolle som leder, og giver gode råd til at spotte nogle af faresignaler, som kan være tegn på stress hos en medarbejder.

Hvad er min rolle som leder?

  • Som personaleansvarlig leder kan du medvirke til at skabe gode rammer for trivsel i teamet.
  • Du kan støtte og hjælpe den medarbejder, der oplever mentale helbredsproblemer.
Kilde: Mentalsundhed.dk

Hvad er mit ansvar som leder?

  • Du kan være opmærksom på medarbejderens trivsel og belastningsgrad.
  • Du kan forsøge at fremme medarbejderens mentale sundhed på jobbet og mindske evt. mentale helbredsproblemer, samt konsekvenserne heraf - ikke blot for den enkelte, men også i forhold til teamet.
Kilde: Mentalsundhed.dk

Hvad er mine opaver som leder?

  • Du kan observere, spørge ind, prioritere, tilpasse opgaver og tilpasse arbejdstid og relationer.
Kilde: Mentalsundhed.dk

Og hvilke symptomer er der?

Forsøg at være opmærksom på ændringer i adfærd hos medarbejderen, og holde øje med disse tegn:


Stress af den skadelige og langvarige slags
Voldsom træthed, manglende overblik, energi og lyst eller decideret ulyst, hukommelses- og koncentrationsbesvær, mindre entusiasme og interesse, ubeslutsomhed, irritabilitet, kynisme, mange overspringshandlinger, nedsat funktionsevne.


Angst

Tegn på nervøsitet, social tilbagetrækning, fx fra frokost og fællesarrangementer, undgåelse af udfordringer og ansvar, som ellers er normale for vedkommende, bekymringstendens – 'maler fanden på væggen'.

Depression

Voldsom træthed i længere tid, nedsat energi, tegn på nedtrykthed, udtrykker dårlig samvittighed og skyldfølelse, kroniske smerter, dårligere præstation, vrede, samarbejdsvanskeligheder, arbejdsulykker, sygefravær, tegn på misbrug af alkohol, tobak, smertestillende piller eller mad.

Kilde: Mentalsundhed.dk

og hvordan?

Du må spørge ind til, hvordan medarbejderen har det i forhold til arbejdet - ikke omkring personlige symptomer. Du må ikke spørge, om medarbejderen fejler noget bestemt, men medarbejderen kan selv vælge at fortælle dig det.

Læg vægt på dine observationer mht., hvordan du synes det går med medarbejderen og udtryk din bekymring. Sig fx: ”Jeg har lagt mærke til, at du virker presset, når vi taler om nye opgaver i teamet. Er der noget, du gerne vil tale med mig om i forbindelse med dine opgaver lige nu?”.

Måske skal du spørge ind flere gange eller på nye måder for at få din medarbejder til at åbne op. De fleste af os vil nemlig helst ikke vise, at der er noget galt, eller at vi måske har svært ved at klare vores opgaver i en periode. Men det kan være en lettelse at få det sagt og blive mødt med støtte og bud på løsninger.

 

Kilde: Mentalsundhed.dk

Og hvor længe skal jeg vente?

Du gør ikke situationen værre ved at spørge til helbredet, tværtimod tager du ansvar for dine observationer og viser medarbejderen, at du er bekymret og ønsker at gå i dialog om, hvordan du kan hjælpe.

Tag netop samtalen med din medarbejder så tidligt som muligt, så du forhåbentligt får taget hånd om situationen, inden de mentale helbredsproblemer udvikler sig til egentligt sygefravær. Det er bedre at spørge en gang for meget end en for lidt.

 

Kilde: Mentalsundhed.dk

Din socialrådgivning sidder klar til at hjælpe jer

Det er vigtigt at forebygge, at problemerne opstår, eller at håndtere dem så tidligt som muligt. Det er afgørende for at begrænse skadens omfang. Vi rådgiver jer, hvis I har en stresset medarbejder, som er i fare for at ende i en sygemelding.

Mentale helbredsproblemer koster dyrt

Psykiske problemer er årsag til 50 procent af alle langtidssygemeldinger
og 48 procent af alle førtidspensioner i Danmark.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 2018

De samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark anslås til at være 55 mia. kr. årligt. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel produktivitet. De direkte omkostninger til behandling udgør kun godt 10 % af de samlede omkostninger.

Kilde: Mentalsundhed.dk

Hvad er stress

Man kan definere stress som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.

Kilde: Psykiatrifonden