Taler I om mental sundhed på arbejdspladsen?
Mandag fejrer vi for 4. gang Danmarks Mentale Sundhedsdag. En dag – og uge – hvor arbejdspladser har mulighed for at sætte fokus på trivsel og arbejdsfællesskab for at komme mistrivsel og mentale udfordringer i arbejdslivet til livs.
Den 10. oktober 2022 er det Danmarks Mentale Sundhedsdag. Det fejrer vi i Velliv. Og vi er ikke alene – mere end 1.000 danske arbejdspladser har fået tilskud fra Velliv Foreningen til at sætte fokus på mental sundhed. Dermed vil masser af medarbejdere deltage i workshops, foredrag og andre aktiviteter med fokus på blandt andet gode pauser, forandringsparathed og konflikthåndtering.
Sådan kommer I i gang
I Velliv har vi omdøbt uge 41 til “Vellivs mentale sundhedsuge” og vi sætter fokus på både fysisk og mental sundhed på arbejdspladsen og i privaten. Vil I også gerne sætte fokus på emnet, kan I hente inspiration her. Der er blandt andet eksempler til arbejdspladser med stillesiddende arbejde, produktionsvirksomheder eller miljøer med dalende arbejdsglæde.
Har I en ide til et større projekt, der skal øge arbejdsglæden på jeres arbejdsplads, kan I også søge om støtte hos Velliv Foreningen.
Danske arbejdspladser er blevet bedre til at håndtere mistrivsel |
For første gang i de tre år, hvor Velliv Foreningen har spurgt godt 2000 medarbejdere på danske arbejdspladser om, hvordan det går med at tale om mistrivsel og at få hjælp fra arbejdspladsen, er der tydelige forbedringer. Men trods de gode nyheder døjer hver tredje dansker stadig med dårlig mental sundhed på arbejdspladsen. Undersøgelsen, som er foretaget af Voxmeter på vegne af Velliv Foreningen, viser, at antallet af danskere, der har følt sig stressede eller på anden måde haft det psykisk dårligt er faldet fra 39,6 % til 36,5 % det sidste år. |
Større lydhørhed for forebyggelse
”Det er positivt, at udviklingen går i den rigtige retning i forhold til sidste år, hvor vi stod på den anden side af en corona-nedlukning. Det er min fornemmelse, at mange arbejdspladser på baggrund af de store forandringer, som pandemien fik for manges arbejdsliv, har indset, at trivsel er en uomgængelig faktor for produktivitet og arbejdsglæde. Der er nok blevet større lydhørhed overfor at tale sammen for at forebygge problemer. Så det er vigtigt at mange flere arbejdspladser bliver opmærksom på det. Derfor afholder vi igen i år Danmarks Mentale Sundhedsdag for at støtte danske virksomheder i deres ønske at sætte fokus på mental sundhed,” siger Lars Bo Pedersen, der er chef for mental sundhed og kommunikation hos Velliv Foreningen.
Uddrag fra Voxmeters undersøgelse gennemført i juli 2022:
Jeg oplever, at det er svært at tale om mistrivsel på arbejdsplads
2021 | 2022 | |
Helt enig/delvist enig | 27,5 | 24,1 |
Jeg oplever, at min arbejdsplads er klar til at hjælpe
2021 | 2022 | |
Helt enig/delvist enig | 56,3 | 64,3 |
Jeg har følt mig stresset eller på anden måde haft de psykisk dårlig
2021 | 2022 | |
Helt enig/delvist enig | 39,5 | 36,6 |