Velliv har pensionsmarkedets mest tilfredse firmakunder

20-12-2022

Aalunds firmapensionsbarometer er netop offentliggjort. Både når det kommer til tilfredshed, image og loyalitet ligger Velliv på en flot førsteplads. Aalund foretager to gange om året en tilfredsheds- og imageundersøgelse blandt beslutningstagerne. I undersøgelsen indgår de kommercielle pensionsselskaber.

Morten Møller, Velliv

Om årets Aalund-undersøgelse siger Vellivs konstitueret adm. direktør Morten Møller:

”Vi er både ydmyge og stolte over resultaterne, og at Velliv løbende styrker kundetilfredsheden. At det er sket samtidig med, at vi er etableret som et selvstændigt pensionsselskab og er vokset markant, gør kun udviklingen endnu mere tilfredsstillende. Jeg hæfter mig især ved den høje tilfredshed med vores rådgivning af såvel beslutningstagere som medarbejdere, selvom der stadig er plads til forbedringer,” siger Morten Møller.

Ikke plads til at slappe af

Resultaterne fra det seneste firmapensionsbarometer fra Aalund viser også, at flere pensionsselskaber er gået frem på kundetilfredshed og image.

”Vi sætter stor pris på den løbende dialog, feedback og sparring med jer og jeres medarbejdere i dagligdagen. Tilfredshedsundersøgelserne hjælper os med at gøre vores udviklingsplaner endnu mere målrettet ud fra kundernes ønsker og behov.”
Morten Møller