Stærk slutspurt sikrer Vellivs kunder pæne afkast i 2023

Afkastet i VækstPension (mellem risiko, 15 år til udbetaling) spændte i 2023 fra 9,6 % i Aktiv til 12,3 % og 12,9 % i henholdsvis Aftryk og Index.

Det var særligt de risikofyldte investeringer såsom aktier der steg i årets løb, og derfor var afkastet størst for kunder med højest risiko og længst tid til udbetaling. Samlet set var der dog positive afkast i alle skæringer. Året endte med en stærk slutspurt, der resulterede i et afkast i 4. kvartal på 6,3 % i VækstPension Aktiv og 7,4 % i både VækstPension Aftryk og VækstPension Index. Årsagen skal blandt andet findes i massive rentefald, som var drevet af faldende inflation frem for recessionsfrygt, som var gode nyheder for både obligationer og aktier. Positivt var også, at særligt ”small cap”-aktierne leverede et stærkt comeback, hvilket trak porteføljens samlede afkast op.

2023: Inflationsfremgang og teknologisk gennembrud

Trods et lidt dystert verdensbillede ved årets start, endte 2023 som et godt investeringsår. Høje renter afløste inflationen som det vigtigste tema på tværs af de finansielle markeder, mens den økonomiske afmatning som mange – inklusive Velliv – havde forventet ville indtræffe, indtil videre er udeblevet. De højere renter har dog alligevel sat sine spor flere steder, blandt andet inden for et af tidens helt store temaer, den grønne omstilling, hvor man i løbet af 2023 for alvor fik konsekvenserne at mærke.

2023 blev også året, hvor udbredelsen af kunstig intelligens for alvor tog fart. På aktiemarkedet førte det til en boblende eufori omkring den lille gruppe af selskaber, som markedet opfattede som begunstigede af udviklingen. Syv af de største amerikanske teknologiselskaber steg hele 107 % i årets løb, mens de resterende 493 selskaber i det brede amerikanske aktieindeks ”kun” steg 12 %. De store afkastforskelle kan også aflæses regionalt, hvor USA med sin store teknologieksponering samlet steg 26 %, hvorimod Kina omvendt faldt 11 %.

På rentemarkederne var polariseringen mindre, da flere af de vigtigste lande har været stort set samme sted i en pengepolitisk opstramningsfase, der er ved at være ved vejs ende. Fællesnævneren har været centralbankernes kamp for at få styr på inflationen, med USA som den globale dirigent for styringsrenterne. Mod årets afslutning betød en øget forventning om kommende rentenedsættelser dog, at renten faldt markant tilbage, og for året som helhed endte den 10-årige amerikanske statsrente uændret.                  

Fremskridt på inflationsfronten, faldende recessionsfrygt og medvind til kunstig intelligens var alt sammen gode nyheder for finansmarkederne, som kvitterede med at sende både aktier og obligationer i vejret. Ved årets udgang var en globalt investeret portefølje bestående af 60 % aktier og 40 % obligationer oppe på ca. 17 %.

Forventning om blød landing i 2024

Velliv går ind 2024 med en forventning om, at økonomien fortsætter den bløde landing, hvor de seneste års kraftige pengepolitiske rentestigninger bringer inflationen helt under kontrol uden en stor stigning i arbejdsløsheden. Risikoen for en hård landing kan dog ikke afskrives, dels fordi den hårde landing til en start kan ligne en blød landing, og dels fordi væksten ser ud til at forblive relativt svag.

Udsigterne til fortsat økonomisk fremgang skyldes en stærk servicesektor, hvor aktiviteten især vil være hjulpet af, at løninflationen er højere end forbrugerprisinflationen. Således forventer vi, at sidste års selvforstærkende dynamik fortsætter, hvor den arbejdsintensive servicesektor fastholder en solid efterspørgsel efter arbejdskraft. Det løfter løninflationen, som igen understøtter privatforbruget og servicesektoren.

Sidste års markante fald i inflationen efterlader et stort pengepolitisk råderum, som centralbankerne ser ud til at være villige til at udnytte relativt tidligt til at sænke renterne –  også selvom inflationen endnu ikke er helt tilbage på 2 %-målsætningen. Den amerikanske centralbank har allerede taget hul på de indledende diskussioner om rentenedsættelser, mens deres europæiske modstykke vanen tro har været mere tilbageholdende i deres kommunikation.

Selvom ingen af de to centralbanker har taget rentevåbnet i brug endnu, er både de korte og lange renter faldet en del tilbage. Fortsatte fald i de lange renter vil dog formentligt kræve, at markedet begynder at tvivle på den bløde landing. Det er ikke vores hovedforventning, at det vil ske.