Global uro rammer europæiske aktier mindre hårdt
Der er sket meget i løbet af årets første måneder. Særligt USA's nye præsident og hans gøren trækker dagligt overskrifter. Det har bl.a. svækket troen på amerikansk økonomi, hvilket har fået mange investorer til at vælge europæisk fremfor amerikansk.
Europæiske og amerikanske aktier er begyndt at bevæge sig i hver sin retning de seneste måneder. Det skyldes, at den store usikkerhed har fået mange investorer til at vende sig væk fra amerikanske aktier og i stedet i retning af europæiske. Det har gjort, at værdien af europæiske aktier er steget med 3,9 % siden årsskiftet, mens kurserne på amerikanske aktier i samme periode er faldet med 10,4 % pr. den 10. april 2025.
I Velliv har vi også tilpasset vores aktiebeholdning, så der er mere fokus på europæiske aktier:
Troen på amerikansk økonomi er svækket
Det er blandt andet de skiftende meldinger fra præsident Trump om told på varer fra eksempelvis EU, Kina, Canada og Mexico, der gør det svært for amerikanske virksomheder at planlægge investeringer mv., hvilket får dem til at holde sig tilbage. Og senest så vi Trump gøre alvor af sine trusler og indføre toldsatser, der blandt eksperter beskrives som skadelige. Situationen skaber uro i hele verden, og det svækker ikke mindst troen på amerikansk økonomi og skaber forøget usikkerhed om, hvordan den amerikanske centralbank (Fed) vil fastsætte de ledende rentesatser.
På nuværende tidspunkt virker de fleste analytikere til at forvente to rentenedsættelser af 0,25 %-point hver i løbet af 2025, men Centralbanken kan se sig nødsaget til ikke at indfri disse forventninger for at nå deres inflationsmålsætning. Et højere renteniveau vil det have en negativ effekt på det amerikanske aktiemarked.
”Vores tro på vækst i USA falder, fordi vi kan se, at amerikanske virksomheder og forbrugere ikke kommer til at bruge så mange penge. Der bliver investeret mere i Europa, og det betyder, at vækstforventningerne i Europa er blevet lysere,” siger Thor Schultz Christensen.
Renteudviklingen i Europa
I Europa giver inflationstallene grund til at forvente, at de pengepolitiske renter vil falde i løbet af 2025. Men det er klart, at situationen i USA også sætter spor i Europa i form af større usikkerhed.
Samtidig spiller udsigterne til store finanspolitiske lempelser i navnlig Tyskland en rolle for vækst- og renteudsigterne. Det tyske parlament har besluttet at oprette en fond med 500 mia. euro til investeringer i landets forsvar og infrastruktur over de næste 12 år. Det vil modernisere Tyskland og samtidig stimulere væksten. Vi forventer, at denne pakke vil gøre det europæiske aktiemarked mere attraktivt, men samtidig give et underliggende pres opad på især de lange europæiske renter. Det fik vi et tydeligt indtryk af i begyndelsen af marts, da konturerne af den finanspolitiske lempelse i Tyskland stod klar. Her tog både de korte og især de lange tyske renter et spring op, og vi har set en afsmittende effekt på de danske renter, som også har løftet sig noget.
Forventninger for 2025 – overordnet grund til optimisme
Thor Schultz Christensen ser generelt stadigt positivt på det samlede afkast på pensionsopsparingen:
Vi forventer på nuværende tidspunkt et afkast for 2025 på i omegnen af 4-6 % for en opsparing med 15-20 år til pension.
Samlet set forventer vi svagt faldende renter. Det er godt for de danske boligejere og godt for pensionsopsparingen. For faldende renter fører til kursgevinster for obligationsejerne på den korte bane. Samlet forventer vi et afkast på obligationer i 2025 i omegnen af 3 %, hvilket ligger lidt over vores langsigtede forventninger.
Mens obligationer i vores øjne er forholdsvis attraktive som investor, vurderer vi, at aktier ligger i den dyre ende af prisskalaen. Det er især tilfældet for de store selskaber i USA, som var hoveddrivkraften bag de store stigninger i 2024. Ikke desto mindre forventer vi, at aktieafkastet for 2025 vil være tæt på det langsigtede gennemsnit på 7 % dog med en pil ned. Markedsudviklingen i 2025 har taget noget af toppen af de store selskaber. Vi forventer dog fortsat ikke, at vi er helt i mål, og det øger derfor risikoen for, at afkastet lander under det langsigtede gennemsnit.