92 mio til fremme af mental sundhed

30-04-2018

Foreningen Norliv sætter massivt ind for at løfte danskernes mentale sundhed.

I 2018 har foreningen øremærket 92 mio. kr. til almennyttige indsatser, der fremmer mental sundhed i lokale aktiviteter og på små og mellemstore private virksomheder. Der er netop åbnet for ansøgninger – og alle kan ansøge.

Som kunde i Veliv (tidl. Nordea Liv & Pension, rd.) er du medlem af Velliv Foreningn (tidl. foreningen Norliv, red.), som ikke blot har en ambition om at udbetale en årlig kontant bonus til sine medlemmer, men også arbejder målrettet på at løfte den mentale sundhed i Danmark.

Stress og symptomer på depression, angst og søvnløshed er steget voldsomt de senere år og har nået et niveau, der kan betegnes som en folkesygdom. Samtidig er de danske arbejdspladser under forandring, og det samme er vores familie- og fritidsliv. Det påvirker den mentale sundhed på helt nye måder.

Derfor vil Velliv Foreningen (tidl. Foreningen Norliv, red.) med en almennyttig indsats fremme den mentale sundhed ikke mindst på de private arbejdspladser. 

Har du en god idé?

Du kan søge om støtte til et projekt for dig selv eller i partnerskab med en eller flere virksomheder eller organisationer. Læs mere om, hvilke indsatsområder du kan søge støtte til, og hvordan du kan søge støtte til projekter, der fremmer den mentale sundhed på arbejdspladsen på Vellivs Foreningens hjemmeside.