Halvårsregnskab 2019

29-08-2019

God udvikling på både top- og bundlinje i 1. halvdel af 2019

  • Indbetalingerne satte i 1. halvår af 2019 rekord med samlet set 10,0 mia. kr. svarende til en stigning på 9 pct. Stor vækst i de løbende indbetalinger på 13,6 pct. til nu at udgøre 5,4 mia.kr.
  • Resultat før skat på 322 mio. kr. efter 1. halvår 2019 mod 291 mio. kr. i samme periode i 2018.
  • VækstPension Index gav markedets bedste afkast med 12,3 pct. for kunder med middel risiko og 15 år til pension. Også VækstPension Aktiv ligger godt i markedet med et afkast på 10,6 pct.
  • 204 mio. kr. udbetalt i kontant bonus til kunderne fra Velliv Foreningen.

”Velliv oplever fortsat en stor tilgang af nye kunder. Derfor lykkedes vi med endnu en gang at sætte ny rekord for vores indbetalinger, der nu udgør mere end 10 mia. kr. ved halvåret. Vi har en stærk position på firmapensionsmarkedet, hvilket blandt andet skyldes, at vi kontinuerligt har leveret stærke afkast til markedet, der sammen med en rente på 5 pct. på DinKapital og bonus fra Velliv Foreningen udgør et unikt værditilbud med tre kilder til afkast,” siger Steen Michael Erichsen, administrerende direktør i Velliv.

Læs hele regnskabsmeddelelsen her.