Har du styr på psyken?
Helt nye tal viser en stigning i antallet af langtidssygemeldte kvinder og mænd – og de yngre op til 39 år er især hårdt ramt på psyken. I dag fylder psykiske lidelser mere end skader i f.eks. bevægeapparatet.
I mange år har der været stor fokus på fysisk sundhed. Men måske har vi ikke været gode nok til at sætte fokus på mental sundhed - for desværre stiger antallet af kunder med psykiske lidelser som stress, angst og depression i rekordfart. Det er tegn på, at danskerne oplever langt mere pres i hverdagen end tidligere.
Hold øje med tegn på stress
Derfor kan det være værd at holde øje med, om du eller nogen du kender, udviser nogle af de tegn på stress, som vi har listet herunder. For nye tal viser med al tydelighed, at psykisk sygdom og ikke mindst stress er vores tids folkesygdom. Selv om vi i mange år har talt om den stigende udfordring på dette område, er vi som samfund ikke lykkedes med at knække kurven.
I dag er 6 ud af 10 langtidssygemeldte yngre kvinder op til 39 år ramt af psykiske lidelser – i 2010 var det 4 ud af 10. Blandt yngre mænd er tallet steget fra 3 ud af 10, til nu at være 4 ud af 10, over samme periode. Det er en stigning på mere end 30 procent siden 2010 og vidner om, at mændene haler ind på kvindernes triste føring.
Hvilke tegn på stress, skal du være opmærksom på?
Stress kan defineres som en tilstand af både fysisk og psykisk overbelastning, som kan opstå hos den enkelte, når krav fra udefrakommende eller en selv overstiger de ressourcer, som man oplever at have til rådighed. Når det handler om stress, er der en række symptomer, som de fleste mennesker oplever. Det er ikke sikkert, man oplever alle symptomerne, men de fleste oplever mere end et.
Mange af symptomerne vil du også kende fra andre situationer – fx kan både hovedpine og træthed jo også være et tegn på, at man er ved at få influenza, eller at man har drukket for lidt vand. Symptomerne er derfor ikke bekymrende i sig selv – det handler om, at de ikke skal fortsætte. For at man kan tale om stress, skal symptomerne have været til stede i mere end to uger.
Få hjælp i tide
Hvis du har en fornemmelse af, at du er alvorligt stresset, skal du reagere på det lige nu. Magter du ikke selv at handle på det, er det vigtigt, at du beder om hjælp. Det kan være en god ide at søge læge for at få afdækket din situation. Har du en sundhedsforsikring, vil den ofte også kunne hjælpe dig.
Sygdomsforløb er aldrig ens og hos Velliv tager vi udgangspunkt i den enkelte kunde. Blandt Vellivs tilbud, er fx et målrettet gruppeforløb til syge kunder med stress og stressrelaterede tilstande. Forløbet sikrer kunden værktøjer til at håndtere sine symptomer. Det er lykkedes os at flytte vores kunders parathed til raskmelding. Før deltagelse på forløbet er 9 ud af 10 langt fra en raskmelding og efter deltagelse er 8 ud af 10 raskmeldte eller tæt på en raskmelding. Vi har kørt forløbene gennem de sidste fem år, og vi har på nuværende tidspunkt ikke haft kunder med tilbagefald.
Velliv vurderer i det enkelte tilfælde om forløbet er relevant for dig som kunde
Læs mere om tegnene på stress, og hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv eller andre her.
Tidlige tegn på stress
Psykiske tegn |
Fysiske tegn |
|
|
Vigtigt at vide om stress
- At opleve kortvarige stress-symptomer er en naturlig del af det at være menneske og er ikke farligt. Vi skal ikke være bange for stresssymptomerne, men sørge for, at de ikke fortsætter og bliver værre.
- Belastningen kan skyldes arbejde, men den kan også skyldes alt muligt andet.
- Når stress ikke altid skyldes for meget arbejde, kan stress heller ikke altid kureres med fred og ro eller færre opgaver.
- Forebyggelse virker, hvis vi fokuserer på oplevelsen og fortolkningen af belastningen hos den enkelte.
- Arbejdspladsen er en del af løsningen, uanset om årsagen til stress-symptomerne kommer fra arbejds- eller privatlivet.