Årsregnskab 2019
2019 har budt på gode resultater for Vellivs kunder: Et samlet afkast på 23. mia. kr., som samtidig er det største samlede afkast i vores 100-årige historie. For 5. år i træk havde vi rekordhøje indbetalinger, og
2019 blev samtidig året, hvor Velliv blev 100 pct. kundeejet.
Adm. direktør Steen Michael Erichsen siger bl.a.: ”2019 har været et virkelig godt år for Vellivs kunder. Afkastet udgør samlet set 23 mia. kr., og ligger helt i toppen af markedet sammenlignet med de øvrige kommercielle pensionsselskaber. Samtidig er Velliv Foreningen blevet eneejer af Velliv, hvilket betyder, at al værdiskabelse fremadrettet går til kundernes egen forening og dermed også til en forventet kontantbonus til den enkelte kunde. Hertil udloddes midler til almennyttige indsatser inden for mental sundhed.”
Læs hele regnskabsmeddelelsen her.