Sådan er det gået med pensionsopsparingen

19-05-2020

Efter de voldsomme kursfald i marts, har milde vinde blæst over de finansielle markeder i de seneste uger. Udviklingen er godt hjulpet af, at covid-19 sundhedskrisen mange steder ser ud til at være bedre inddæmmet, og de enorme hjælpepakker, som ikke mindst den amerikanske regering og centralbank har rullet ud, viser vilje og ambition om at afbøde de økonomiske konsekvenser bedst muligt.

Mere end halvdelen af tabene den 23. marts, da markedet ramte bunden, er vundet tilbage. Siden årsskiftet har en kunde med VækstPension mellem risiko og 15 år til pension haft et afkast på -6,5 pct., og set over 12 måneder har afkastet været ca. 0 pct. Har man et lidt længere perspektiv, så har samme kunde opnået et afkast på 10,1 pct. på 3 års sigt og næsten 100 pct. på 10 års sigt. 

Sammenlignet med kunder i andre selskaber, så er vores kunder med VækstPension Aktiv blandt de pensionskunder, der har haft de mindste tab i år. Og også på f.eks. tre og ti års sigt ligger både VækstPension Aktiv og VækstPension Index helt i toppen af markedet målt på afkast.

Både vores aktivt forvaltede og vores indeks forvaltede produkt har udviklet sig som ventet undervejs i corona-krisen.

Vores aktivt forvaltede produkt giver den bedste risikospredning, da vores investeringseksperter spiller en aktiv rolle; de overvåger løbende markedet, vurderer den overordnede sammensætningen af investeringerne (fx aktier, obligationer, ejendomme, alternativer etc.) og udvælger fx aktier i specifikke selskaber, som de har gode forventninger til.

Indeksbaserede investeringer følger automatisk en række af de mest udbredte indeks i verden (5 på aktier og 5 på obligationer) og har derfor en mindre risikospredning. Til gengæld er omkostningerne til forvaltningen lavere. 

Ansvar for penge podcast

Kom bag kulisserne til ansvarlige investeringer

Ansvar for penge er en podcast, hvor fokus er på ansvarlige investeringer og CSR i den finansielle sektor. I podcastserien vil der blive fokuseret på aktuelle emner inden for de mange problemstillinger og spørgsmål, der naturligt opstår til etik, når man har ansvaret for andres penge. Hør også tidligere afsnit af Invester med Anders og Henrik.

Hør alle episoder her