Forsigtig optimisme på de finansielle markeder
De finansielle markeder har i 2022 været præget af en del uro. I starten af året oplevede vi stigende inflation på grund af forsyningsproblemer i forlængelse af Corona-pandemien. Samtidig begyndte renterne at bevæge sig op, hvilket fik aktiemarkederne til at falde.
Efterhånden som den uro lagde sig, begyndte aktiekurserne igen at stige, men med Ruslands invasion af Ukraine fik aktiemarkederne endnu et dyk, og inflationen fik endnu et nøk opad – ikke mindst som følge af stigende energi- og fødevarepriser. Sidenhen har markederne dog rettet sig:
Markedsudviklingen viser sig i afkastet for Vellivs markedsrentekunder, hvilket er illustreret i figuren nedenfor for VækstPension Aktiv med mellem risiko, som de fleste kunder i Velliv har. Afkastet er steget med ca. 5 pct. indenfor de seneste uger og ligger samlet 10 pct. over starten af 2021 og på niveau med sommeren 2021.
Centralbankernes dilemma
Den seneste udvikling har forstærket det dilemma, som Centralbankerne sidder over for, når de skal fastsætte de ledende renter, som markedsrenterne indretter sig efter. Og det er medvirkende til, at markedssituationen er kompliceret i månederne fremover.
På den ene side kan centralbankerne i Europa og USA se aktuelt høje inflationstal, der kan sætte sig som en længerevarende uønsket høj inflation. Det kan få centralbankerne til at hæve de ledende rentesatser for at dæmpe den økonomiske vækst. På den anden side er der risiko for et økonomisk tilbageslag blandt andet i kølvandet af de høje energipriser, som suger købekraft ud af økonomierne. Det kan få centralbankerne til at tøve med at sætte renterne op.
Den amerikanske centralbank har hævet den ledende rente i marts, og har sat kurs mod at stramme pengepolitikken hurtigt. I forventning om flere renteforhøjelser er markedsrenterne gået op. Fx er de 2-årige renter i USA på vej til den største månedlige stigning siden 1984.
Den europæiske centralbank har endnu ikke hævet den ledende rente, men har signaleret en mulighed for gradvise renteforhøjelser i slutningen af 2022.
Finanspolitiske tiltag vil være med til at understøtte væksten men samtidigt puste lidt til inflationen. Det er fx støttepakker, der skal afbøde virkningerne af husholdningernes stigende energiregninger, og initiativer, der kan reducere den europæiske afhængighed af russisk gas.
Fortsat tiltro til verdensøkonomien
På lang sigt er det fortsat Vellivs opfattelse, at verdensøkonomien bredt set er robust, hvilket blandt andet er kommet til udtryk i de økonomiske nøgletal, som indtil videre har været bedre end frygtet.
Vores nuværende forventning for hele år 2022 peger i retningen af et afkast omkring nul eller et mindre positivt afkast.
Men situationen er mere usikker end normalt, og meget vil afhænge af udviklingen i konflikten i Ukraine.