Godt nyt på kvindernes kampdag: Kvindernes pension haler ind på mændenes
Kvinder har historisk haft en lavere pensionsopsparing end mænd, og det gælder også for den aldersgrupper, der står umiddelbart over for pension. Men kvinderne er allerede begyndt at hale ind på mændene. Det skyldes, at kvinder bliver relativt bedre uddannet end mænd, og kvinder arbejder i stigende grad fuld tid frem mod pension. Desuden er barselsreglerne ændret, så en større del er øremærket mænd, hvilket forventeligt bidrager til en mere lige løn.
Danske kvinders pensionsopsparing halter efter mænds, men ”pensionshullet” lukker sig langsomt. Det viser Danmark statistiks ligestillingsindikator for pensionsformuer. Helt præcis, så udgør kvinders pensionsformue ca. 80 pct. af mænds, så der er altså et ”hul” på ca. 20 pct. mellem kvinder og mænds pensionsopsparing. I 2014, som er det tidligste år Danmarks Statistik har opgjort, er forskellen på 28 pct.
Mindre forskel i kvinders og mænds pensionsopsparing
Anm.: Danmarks Statistiks ligestillingsindikatorer for alle over 18 år. Indikatoren viser forholdet mellem pensionsformuen for en typisk kvinde og en typisk mand. Kilde: Velliv på baggrund af data fra Danmarks Statistik
”Det er positivt, at kvinderne nærmer sig mændene på pensionsområdet. Vi er der ikke endnu, men hullet vil blive lukket yderligere i de kommende år,” slår seniorøkonom Søren Dijohn fra Velliv fast.
Søren Dijohn står bag en analyse, der viser at flere forhold kommer til at være afgørende for at forskellen i de kommende årtier udviskes mere og mere.
”Skal jeg pege på de væsentligste faktorer, der er med til at lukke pensionsforskellene mellem kønnene, så er det især, at kvinder i dag i højere grad er på arbejdsmarkedet og at flere og flere arbejder fuld tid. Vi har også set, at kvinder bliver bedre uddannet end mænd. Det giver højere lønninger og ikke mindst højere pensionsbidrag fremadrettet. Desuden kommer barselsreglerne med mere øremærket barsel til mænd også til at få betydning,” forklarer Søren Dijohn.
Kvinders lavere indbetalinger til pension skyldes i overvejende grad, at kvinder generelt tjener mindre end mænd. Men forskellen er indsnævret fra ca. 15 pct. i 2010 til ca. 12 pct. i 2021. Især kvinder i 30’erne og 40’erne og over 60 år, der har oplevet, at lønningsposen i de seneste år er vokset sammenlignet med jævnaldrende mænds.
Den nye virkelighed bliver at de unge kvinder sparer mindre op
Når man i dag sammenligner pensionsopsparingen på tværs af alder, er det tydeligt, at de største forskelle ses blandt de ældre årgange.
”Kigger man på kvinderne samlet set bliver man typisk snydt af, at vi for de ældre årgange ser rigtig store forskelle i pensionsopsparingen. Man skal dog i den forbindelse huske, at de forskelle også afspejler sig de strukturelle forskelle på arbejdsmarkedet for 30, 40 og 50 år siden. Heldigvis er vi kommet langt videre siden da, og ligheden bliver større og større ” siger Søren Dijohn og fortsætter:
”Faktisk skal vi vænne os til at de største forskelle i fremtiden kommer til at være for de helt unge. Det har imidlertid en helt logisk forklaring i og med at vi i dag ser, at kvinderne tager længere uddannelser end mændene, og derfor kommer senere i gang med at sparre op. De forskelle kommer til at udjævne sig hen over arbejdslivet, og jeg er overbevist om, at de nuværende ca. 20 pct. pensionsforskel inden for forholdsvis få år har snævret sig mere ind.”
Kilde: Velliv på baggrund af formuetal fra Danmarks Statistik og tilbagetrækningsalder ifølge Forsikring & Pension
Som nævnt har kvinder i 60’erne oplevet en markant fremgang i pensionsformuen sammenlignet med deres jævnaldrende mænd; gap’et er blevet mindre. Det skal ses i sammenhæng med at markant flere kvinder i denne aldersgruppe nu er på arbejdsmarkedet. Dermed indbetaler de til pension og udskyder udbetalingen.
I dag er 71 pct. af kvinder i alderen 55-64 år på arbejdsmarkedet. I 2008 var det hver anden. Det er fortsat ca. færre end blandt jævnaldrende mænd, hvor næsten 80 pct. i dag er erhvervsaktive. Det er 10 pct.-point flere end i 2008.
Færre unge og flere ældre på arbejdsmarkedet - særligt udtalt for kvinder
Deltidsfrekvenser blandt beskæftigede kvinder og mænd i 2008 og 2021
Kilde: Velliv på baggrund af formuetal fra Danmarks Statistik og tilbagetrækningsalder ifølge Forsikring & Pension
Desuden er arbejder relativt flere kvinder i flere timer end for 10-15 år siden; deltidsfrekvensen er gået ned. Dette mønster ses for alle aldersgrupper; men mest udtalt i årene frem mod pension. For mænd er deltidsfrekvensen nogenlunde uændret på nær for de 65-66-årige. Det skal ses i sammenhæng med at folkepensionsalderen i 2021 var 66½ år mod 65 år i 2008. I 2008 arbejdede mere end 40 pct. af de 60-64-årige kvinder på deltid. I dag (2021) er det lidt mindre end 1/3. For 60-64-årige mænd er det i begge år ca. 17-20 pct.
Nye barselsregler er godt for ligelønnen og for pensionsopsparingen
I de forudgående år var der en vis bevægelse i retning af at mænd i stigende grad benyttede barselsmulighederne. I 2020 udgjorde kvindes fravær (målt ved fraværsdagsværk) 5 dage hver gang mænd var fraværende 1 dag. I 2013 var tallet 6,4 dage.
Med de nye barselsregler, der trådte i kraft fra august 2022, er der udsigt til at udviklingen tager mere fart. Reglerne er øremærker blandt andet 11 ugers barsel til både mor og far. Øremærket barsel kan ikke overdrages til den anden forælder. De ændrede regler vil forventelig have en vis betydning for forholdet mellem kvinder og mænds lønindkomst.
Det er godt nyt for erfaringen er, at der har stor betydning for kvinders indkomst at få børn, og forskere på Københavns universitet har vist, at danske mænd og kvinders indkomst stort set udvikler sig parallelt indtil fødslen af deres første barn. Men i forlængelse af fødslen af det første barn oplever mødre typisk et betydeligt fald i indtjeningen på ca. 30 procent i årene lige efter fødslen, mens fædrenes løn praktisk taget er upåvirket.
Udviklingen skyldes hovedsagelig, at mødrene tager hovedparten af barselsorloven. Selv efter 10 år ligger mødrenes arbejdsindkomst stadig i gennemsnit 20 pct. under hvad den ellers ville have været, og forskerne har beregnet, at hovedparten (ca. 80 pct.) af det løn-gab, der stadig findes mellem mænd og kvinder, kan tilskrives den forskel, som børn har på mænd og kvinders karriereforløb.
”Det er en udfordring, at noget så positivt som en barsel ender med at have negative konsekvenser for kvindernes lønudvikling. Det skal vi selvfølgelig have gjort op med, og de nye barselsregler er forhåbentligt et godt skridt på vejen. Kvinderne står i dag stærkere end nogensinde før, og det tror og håber jeg bliver synligt over det kommende årti så vi kan komme både løn- og pensionsforskelle til livs,” afslutter Søren Dijohn.