Velliv vinker farvel til investeringer i kul og oliesand

27-10-2021

Udviklingen af grønne alternative energiformer er accelereret voldsomt over de seneste år og kan i dag både supplere og i stadig flere tilfælde erstatte de mere traditionelle energiformer.

Velliv har derfor skærpet kravene til selskaber der investerer i udvinding af kul og oliesand. Udvindingen og brugen af kul og oliesand er kendetegnet ved samlet set at belaste miljøet med et stor CO2 aftryk. I praksis betyder det, at Velliv fremadrettet ikke investerer i selskaber med interesse i udvinding af kul og oliesand.

Anders Stensbøl Christiansen, investeringsdirektør, bestyrelse, investering, afkast, risiko

”Udvindingen og brugen af kul og oliesand har længe været i søgelyset som en af de store klimasyndere. Det gælder også i Velliv, hvor vi igennem flere omgange har stillet stadig større krav til vores investeringer på området. Vi har nu taget skridtet fuldt ud og droppet investeringer i selskaber med interesse i udvinding af kul og oliesand,”

fortæller investeringsdirektør Anders Stensbøl Christiansen og fortsætter:

”Som investor er det aldrig enkelt at trække den berømte streg i sandet. Det har det heller ikke været i dette tilfælde. Det er vigtigt for Velliv, at vi både sikrer kundernes afkast, har fakta for konsekvenserne af vores valg og ikke mindst fokuserer på at bidrage til den grønne omstilling. Netop de tre forhold er vi lykkedes med her.”

Kravene til selskaber inden for udvinding af olie og gas er skærpet

Velliv har i forbindelsen med tiltagene omkring investering i kul og oliesand desuden også ekskluderet en lang række selskaber indenfor udvinding af olie og gas. Der er tale om selskaber, der bredt set ikke lever op til de krav, som Velliv stiller til selskaber inden for sektoren. Samlet set er der tale om omlagte investeringer for ca. 250 mio. kr.

”Velliv understøtter FN’s verdensmål og klimamål. Vi er imidlertid bevidste om, at det i praksis ikke altid kan ske så hurtigt, som vi kunne ønske. Det forhold tror jeg, de fleste danskere også kan genkende fra deres hverdag, hvor vi gerne vil hjælpe til den grønne omstilling, men ikke altid kan gøre det i det i det fulde omfang. Dertil er verden for kompleks og fulde af valg. For os som investor handler det eksempelvis både om prisen og tilgængeligheden af de rette investeringer og herunder også kvaliteten og det forventede afkast på de pågældende investeringer,” siger Anders Stensbøl Christiansen