Hopp til hovedindhold

Sådan arbejder vi for den grønne omstilling

Sådan arbejder vi for den grønne omstilling

Ansvarlige investeringer

Som ansvarlig investor har vi et strategisk mål om at opbygge en investeringsportefølje, der fremmer bæredygtige forandringer og minimerer negative påvirkninger på samfund og klima – alt sammen, mens vi sikrer det bedst mulige afkast. Vi tror nemlig på, at vi kan skabe resultater, der både kommer samfundet og danskernes pensionsformuer til gode.

Vi har fastsat ambitiøse mål, som guider vores arbejde på klimaområdet:

  • Kortsigtede målsætninger godkendt af Science Based Targets Initiative (SBTi) for 2028
  • Et mål om at øge andelen af grønne investeringer før 2030
  • Et mål om at reducere porteføljens CO2e-aftryk før 2030
  • Et langsigtet mål om at opnå en CO2e-neutral portefølje før 2050

Læs mere om vores arbejde med klima i investeringsporteføljen i vores Klima- og biodiversitetsrapport.

Gå til rapporter
  • 20% af investeringsporteføljen skal være grønne investeringer i 2030*
  • 60% CO2e-reduktion i investeringsporteføljen i 2030**

*Vi følger F&Ps model for opgørelse af grønne investeringer. Velliv ønsker at definere grønne investeringer efter EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer. Indtil EU’s taksonomi er endeligt på plads, og der foreligger et tilstrækkeligt
datagrundlag, definerer Velliv sine grønne investeringer med udgangspunkt i det materiale og datagrundlag, der foreligger på nuværende tidspunkt.
**noterede aktier- og virksomhedsobligationer samt ejendomsportefølje scope 1 og 2, baseline 2019 

Velliv bakker op om førende standarder og initiativer på klimaområdet 

Som pensionsselskab og langsigtet investor er tiltag for positiv forandring essentielle for, at vi kan skabe langsigtet værdi for kunderne og samfundet. Derfor har vi forpligtet os til at arbejde ambitiøst med vores klimatiltag.

Vi mener at vi kan opnå det bedste resultat ved at tilslutte os initiativer, hvor vi samarbejder med andre investorer, og standarder, der kan guide os og validere, om vores ambitioner er i tråd med Parisaftalen. 

Vi har tilsluttet os Paris Aligned Investment Initiative (PAII)

PAII er et globalt samarbejde af mere end 50 investorer, der har en samlet formue på ca. 8 gange Danmarks BNP i 2024. 

Ved at tilslutte os forpligter vi os til senest i 2050 at have en klimaneutral investeringsportefølje, dvs. en portefølje med netto nul CO2-udledninger. Sammen med andre investorer vil vi arbejde for at sætte skub i omstillingen til en klimaneutral verden og sikre CO2-reduktioner i samfundsøkonomien, ikke kun i vores egen portefølje. 

Marehalm ved strand, sommer, natur, strand

Vores klimamål er godkendt ved Science Based Targets initiative (SBTi)

SBTi er en globalt anerkendt standard, som sikrer videnskabelig validering af de tilsluttede virksomheders klimamål op imod ambitionerne i Parisaftalen.

I 2023 fik Velliv godkendt sine klimamålsætninger hos SBTi, der omfatter fem underliggende mål. Af disse er to relateret til investeringerne: Det ene sigter mod at øge andelen af børsnoterede investeringer med godkendte SBTi-mål, mens det andet fokuserer på at reducere CO₂e-aftrykket i ejendomsporteføljen.

Læs mere om vores SBTI mål
Efterårs mark med træer i baggrunden

Velliv tilslutter sig Finance for Biodiversity Pledge (FBP)

FBP er en sammenslutning af finansielle virksomheder, der har til formål at beskytte og genskabe biodiversitet igennem aktive investeringer. Det er en alvorlig problemstilling: 
Mange selskaber er afhængige af naturens ressourcer som afgrøder, træ og jord, hvis kvalitet og tilgængelighed afhænger af en sund og mangfoldig biodiversitet. Samtidig påvirker selskaberne selv biodiversiteten gennem deres drift, hvilket skaber en kompleks sammenhæng mellem forbrug af naturressourcer og forringelsen af dem. Som investor i selskaber, som afhænger og påvirker biodiversiteten, er vi eksponeret for de samme risici. 

Læs mere om vores arbejde med biodiversitet
Mark, blå markblomster, natur

3 indsatser, som skal fremme den grønne omstilling

Vi bakker op om Parisaftalen

Velliv bakker op om Parisaftalen, og vi ønsker at bidrage til at vi kan holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning på under 1,5 grader ved udgangen af dette århundrede. Dette er også afspejlet i vores arbejde på investeringsområdet. Indsatsen for dette omfatter fortsat blandt andet dialog med forvaltere, aktivt ejerskab og samarbejder med andre investorer. Via de tre tiltag ønsker vi at påvirke virksomheder til at forpligte sig til klimamålsætninger, der bidrager til at nå Parisaftalens ambitioner. 

Vi tager en aktiv ejer- og investerrolle

Aktivt ejerskab betyder, at vi gennem vores ejerposition søger at påvirke selskaber. Det gør vi ved at stemme på generalforsamlinger og ved at gå i dialog med selskaberne. Vi opfordrer dem blandt andet til at fastsætte ambitiøse klimamål og iværksætte passende tiltag for at håndtere relevante problemstillinger — f.eks. hvis de har været involveret i hændelser med negative konsekvenser for miljøet eller samfundet, eller hvis de systematisk har udvist uansvarlig ledelsespraksis.  

Vi har en proaktiv tilgang til fossile investeringer 

Verden har brug for en omstilling fra fossil til grøn energi for at nå målsætningerne i Parisaftalen. Vi har blandt andet valgt at ekskludere virksomheder, der beskæftiger sig med efterforskning og udvinding af olie og gas, eller anvendelse af kul, olie og gas til energiproduktion – medmindre vi vurderer, at de har iværksat konkrete initiativer og tiltag, der indikerer en troværdig grøn omstilling.