Nedsat erhvervsevne
Økonomisk tryghed - hvis du i en periode ikke længere kan arbejde
Forsikring ved nedsat erhvervsevne
En forsikring ved nedsat erhvervsevne sikrer dig en fast månedlig indtægt, hvis du mister din indkomst, fordi du ikke længere kan arbejde på grund af alvorlig sygdom eller ulykke.
Forsikringen er et vigtigt element i at sikre en grundlæggende økonomisk tryghed for dig og din familie.
Derfor er en forsikring ved nedsat erhvervsevne vigtig
1 ud af 5 danskere bliver ramt af en længerevarende sygdom på mere end tre måneder i løbet af deres arbejdsliv.
Skulle det ske for dig, er en forsikring ved nedsat erhvervsevne et vigtigt sikkerhedsnet. Forsikringen sørger for, at du får en månedlig udbetaling, hvis du bliver syg eller kommer til skade, så din erhvervsevne bliver nedsat til halvdelen eller en tredjedel (alt efter den aftale, du er en del af) og mister hele eller en del af din indtægt.
På den måde behøver du ikke koncentrere dig om økonomien og budgettet - du kan alene koncentrere dig om at blive rask.


Vi indbetaler til din pension, mens du er syg
Kan du ikke længere arbejde på grund af længerevarende sygdom, og er du berettiget til det, overtager vi indbetalingen til pensionsopsparingen.
Vi sørger også for betalingen til de forsikringer, du har i din pensionsordning. På den måde kan de fortsætte uændret, indtil du bliver rask eller indtil det aftalte udløbstidspunkt. Det sker under forudsætning af, at du har et indtægtstab.

Vi tilpasser automatisk din forsikring
Mange arbejdspladser vælger lønskala på forsikringen ved nedsat erhvervsevne.
Lønskala sikrer, at din forsikring tilpasses, når din løn fx stiger ved årlige lønreguleringer eller en lønforhøjelse. På den måde kan du være sikker på, at den samlede udbetaling fra Velliv og det offentlige altid svarer til vores anbefaling om en dækning på mellem 80 og 100 procent at din hidtidige løn.

Se, hvad der gælder for dig
I dine forsikringsbetingelser kan du se de præcise betingelser, der skal være opfyldt for, at du kan få en udbetaling fra din forsikring ved nedsat erhvervsevne.
Kontakt os
Har du brug for hjælp
Er du i tvivl om noget i forbindelse med din ansøgning om udbetaling, så kontakt vores skadeafdeling.
Telefonerne er åbne
Mandag til torsdag kl. 8.30 - 11.00
Fredag kl. 8.30 - 11.00