Sådan vil vi bidrage til den grønne omstilling
I Velliv tror vi på, at der er gode muligheder for at skabe endnu bedre resultater til gavn for samfundet, og for danskernes pensionsformuer. Vi ønsker at være en aktiv del af den transformation, og vi skal være endnu mere ambitiøse, når det kommer til de mål, vi forpligter os til. Vi vil effektivt drive forandring og dokumentere de resultater, som vi skaber, så vores kunder ikke er i tvivl om, at vores resultater faktisk er kontrolleret efter de bedste standarder for virksomheders klimamål. Vores overordnede mål er senest i 2050 at have en klimaneutral investeringsportefølje, dvs. en portefølje med netto nul CO2-udledninger.
Ambitionerne for vores investeringer er:
 |
 |
 |
20% |
60% |
5 mia. kr. |
|
af de samlede investeringer skal være grønne i 2030* |
reduktion af CO2 i 2030 for investerings-porteføljen** i forhold til 2019. |
investeres over de næste 3 år i ‘Do good’ virksomheder. |
*Vellivs grønne investeringer vil fremadrettet blive defineret efter EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer. Indtil EU’s taksonomi er endelig på plads og der foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag, definerer Velliv sine grønne investeringer med udgangspunkt i det materiale og datagrundlag, der foreligger på nuværende tidspunkt. Det forventes, at EU’s taksonomi tidligst kan anvendes i sin fulde form i 2025. Vi vil opnå en andel på 20% gennem faktiske investeringer i aktiver der understøtter den grønne omstilling, f.eks grønne obligationer og certificerede ejendomme.
**noterede aktier- og virksomhedsobligationer samt ejendomsportefølje scope 1 og 2, baseline 2019
Nye investeringer i danske virksomheder, der bidrager til omstillingen
Velliv ønsker at sætte yderligere fart i den grønne omstilling, som er vigtig for kunderne i Velliv og for samfundet. Derfor vil Velliv investerer 5 mia. kroner i primært danske "do-good"-virksomheder (de såkaldte impact-investeringer) og projekter med specifikt mål om at skabe en positiv og målbar påvirkning af den samfundsmæssige dagsorden frem til udgangen af 2025. Investeringerne vil ske inden for tre strategiske udvalgte investeringsområder: vedvarende energi, energioptimering og ressourceeffektivitet.
Vellivs målsætninger valideres efter førende standarder
For at nå vores ambitiøse målsætninger har vi tilsluttet os en række ambitiøse initiativer, får vores målsætninger valideret af eksterne ”revisorer” og samarbejder med andre institutionelle investorer for at drive forandringen.
Velliv tilslutter sig Paris Aligned Investment Initiative (PAII)
PAII er et globalt samarbejde af mere end 50 investorer, der har en samlet formue på ca. 10 gange Danmarks BNP. Med tilslutningen forpligter vi os til senest i 2050 at have en klimaneutral investeringsportefølje, dvs. en portefølje med netto nul CO2-udledninger. Sammen med andre investorer vil vi arbejde for at accelerere transitionen til en klimaneutral verden og sikre CO2 reduktioner i samfundsøkonomien, ikke kun i vores egen portefølje.
Vellivs klimamål godkendt ved ”Science Based Targets initiative” (SBTi)
Science Based Targets initiative (SBTi) er en globalt anerkendt standard, som sikrer videnskabelig validering af de tilsluttede virksomheders CO2e-reduktionsmål op imod målene i Parisaftalen. Som pensionsselskab og langsigtet investor er tiltag for positiv forandring essentielle for, at vi kan skabe langsigtet værdi for kunderne og samfundet. Derfor har vi forpligtet os til at arbejde ambitiøst med vores klimatiltag.
Velliv tilslutter sig Finance for Biodiversity Pledge (FBP)
FBP er en sammenslutning af finansielle virksomheder, der har til formål at beskytte og genskabe biodiversitet igennem aktive investeringer. Det er en alvorlig problemstilling:
- Halvdelen af verdens BNP er afhængig af natur – det kan ikke længere overses.
- Verdensnaturfonden vurderer, at 70 pct. af verdens økosystemer er ødelagte og 1 mio. dyre- og plantearter er direkte truet af udryddelse.
Biodiversitet er en forudsætning for liv på jorden
Uden diversitet inden for både dyre- og planteliv samt mikroorganismer kan der ikke eksistere sunde økosystemer, der leverer rent vand, ren luft og den nødvendige føde. Biodiversitet og klima hænger uløseligt sammen, og det er et fokusområde for vores omverden. Klimaforandringerne kan ikke bremses uden også at løse biodiversitetskrisen, ligesom vi ikke kan løse biodiversitetskrisen uden at bremse klimaforandringerne.
Ved at tilslutte sig FBP ønsker vi at bidrage til at vende den udvikling inden det er for sent. Det gør vi sammen med andre internationale virksomheder, der sætter det her emne øverst på dagsordenen. Vi vil indgå i dialog med virksomheder, sætte klare målsætninger for biodiversitet og løbende rapportere på de fremskridt, som vi forhåbentlig kommer til at bidrage med.
Fokus på bæredygtigheden stiger
Vi tager en aktiv ejer- og investerrolle
Vi bakker op om Paris-aftalen
Vellivs bæredygtighedssyn bygger på FN-principper
Udgangspunktet for Vellivs arbejde med ansvarlige investeringer er de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer (UN PRI), OECD's retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd samt FN’s Global Compact. Det er med til at sikre, at din opsparing investeres under hensyntagen til blandt andet menneskerettigheder, klima og miljø, antikorruption og -bestikkelse samt god selskabsledelse. Samtidig stiller Velliv mere vidtrækkende krav på udvalgte områder indenfor klima, våben og skat.
VækstPension Aftryk
Opsparingsprofilen VækstPension Aftryk har særligt fokus på investeringernes miljø- og samfundsmæssige aftryk, hvilket vi mener, er i tråd med FNs Verdensmål. VækstPension Aftryk tilvælger primært investeringer i ”ESG best-in-class fonde”, ”etiske fonde”, ”bæredygtighedsfonde”, ”grønne obligationer” og ”impact fonde”. Dvs. fonde, hvor de underliggende aktiver forventes at have de bedste forudsætninger for at skabe det bedst mulige aftryk på samfund og miljø.
Læs mere om VækstPension Aftryk
Sådan har vi beregnet CO2 aftryk
-
Beregning af CO2-aftryk for Vellivs samlede portefølje
Velliv bruger CO2-data fra dataleverandøren Institutional Shareholder Service (ISS) til at beregne CO2-aftrykket for porteføljen. I første omgang er der regnet på CO2-aftrykket for noterede aktier og virksomhedsobligationer. CO2-data for de øvrige aktivklasser har endnu ikke en tilstrækkelig kvalitet og dækning, som gør det muligt at måle på tværs af porteføljen. Der pågår imidlertid et arbejde bredt set med også at nedbringe aftrykket i fx ejendomsporteføljen, alternative investeringer osv.
-
Beregning af CO2-bidrag for kunder med Vækstpension Aftryk
Med VækstPension Aftryk bliver din pension investeret med et skærpet fokus på miljø, klima, samfund og virksomhedsledelse, så du sætter et bedre aftryk på miljø og samfund og deri støtter op om flere af FN’s verdensmål.
I VækstPension Aftryk er der blandt andet lagt ekstra vægt på at investere, så der er en lavere klimabelastning. Dette har vi i første omgang anskueliggjort med udgangspunkt i CO2-indholdet i investeringerne.
Dit forbedrede CO2-aftryk med VækstPension Aftryk er opgjort som forskellen mellem dine investeringers CO2-indhold i VækstPension Aftryk, og CO2-indholdet, hvis du i stedet havde en tilsvarende bred, global aktie- og obligationsinvestering.
For den enkelte kunde vil antallet af år til pension og den valgte risikoprofil spille en rolle for det beregnede lavere CO2-aftryk. Det skyldes, at VækstPension Aftryk er et såkaldt livscyklusprodukt, hvor investeringsrisikoen aftrappes gradvis fra tidligst 15 år før pension.
Dit aftryk ved en investering på 1 mio. kr. - VækstPension Aftryk og benchmark
År til pension
Ton CO2
+15 år
før
5 år før
0 år
5 år efter
15 år efter
Benchmark
30,0
36,2
44,2
45,7
47,6
VækstPension Aftryk
8,9
9,9
11,2
11,5
11,8
Forskel
21,1
26,3
32,9
34,2
35,8
Forskel, %
70,4
72,6
74,6
74,9
75,2
Anm.: Mellem risiko og 15-årig ratepension.
Der er naturligvis usikkerhed om denne type beregninger, og de viste tal vil ændre sig hen over årene. Blandt andet fordi kvaliteten af de bagvedliggende oplysninger gradvis forbedres. Vi forventer for eksempel også, at der vil være en generelt stigende energieffektivitet i årene fremover. Der vil også ske ændringer i sammensætningen af investeringerne i både VækstPension Aftryk og benchmark porteføljen. Herunder også i de enkelte virksomheders mv. CO2-tal, som er offentliggjort i forbindelse med selskabernes regnskabsaflæggelse. Indsamlingen af data om investeringernes CO2-aftryk er foretaget af det internationalt anerkendte rating-bureau ISS (https://www.issgovernance.com/).
I beregneren på hjemmesiden antages et 21,1 ton lavere CO2-aftryk pr. mio. kr. i opsparing. Dette svarer til effekten for en kunde med VækstPension Aftryk mellem risiko, der har mindst 15 år til pension.
I vores app kan du finde en illustration af, hvor meget dit eget CO2-aftryk er bedre med VækstPension Aftryk.
-
Binding af CO2 i træ
Træer binder CO2 fra atmosfæren som en del af fotosyntesen, og træ kan lagre kulstof i flere hundrede år. Hvis træet anvendes til fx bygninger eller møbler fastholdes kulstoffet, så længe produkterne findes. Når træet dør eller brændes, frigives kulstoffet som CO2.
I Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2019). Kulstofbinding ved skovrejsning: Sagsnotat, 26 s bliver konkluderet, at der ikke findes ét tal for træers årlige CO2-optag, idet en række forhold har betydning. Det er fx jordbundsforhold og lokale vækstvilkår som nedbør og temperatur.
Træsort spiller også ind.
Mange danskere forbinder skov med bøgetræer. Samtidig er 59 pct. af skovenes samlede kulstoflager i levende biomasse ifølge Skovstatistikken (for 2018, som er den seneste foreliggende) lagret i løvtræ som fx bøg. Derfor har vi valgt, at illustrationen tager udgangspunkt i denne træsort.
For bøg er det årlige optag på mellem 2 og 22 ton CO2 pr. ha afhængig af jordbundsforhold og træernes alder. Vi har anvendt en hel bevoksnings udviklingsforløb fra opbygning af ny skov til forventet afdrift og gentilplantning i næste generation (100 års perspektiv) for bøg på forholdsvis ringe jord. Dette svarer til en årlig binding på 11 ton CO2 pr. ha pr. år. Til sammenligning angives for det samlede danske skovareal inklusive midlertidigt ubevoksede arealer en årlig binding på 9 ton CO2 pr. ha., Dette afspejler den aktuelle sammensætning mht. bl.a. jordbund, træarter og alder.
Årligt optag af kulstof (ton CO2 eq /ha/år)
Alder, år
0-10
10-20
20-30
30-40
40-100
Gns. 0-100
Bøg, høj bonitet
3
6
22
22
17
16
Bøg, lav bonitet
2
2
7
17
14
11
Kilde: Oversigtstabel for kulstofoptag ved skovrejsning i Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2019). Kulstofbinding ved skovrejsning: Sagsnotat, 26 s
En kunde, der har 15 år eller mere til pension og en opsparing på 1 mio. kr. i VækstPension Aftryk Mellem risiko sætter et aftryk, der er 21,1 ton CO2 mindre end ved en tilsvarende investering i produktets benchmark. Det svarer til CO2-bindingen i (21,1/11=) 1,9 ha. bøgeskov. (1ha=10.000m2). For at gøre dette mere håndgribeligt omregnes tallet til antal parcelhusgrunde med bøgeskov ud fra den gennemsnitlige størrelse på grunde til salg i slutningen af 2019 på ca. 980 m2. (Disse grundstørrelser er ifølge boligsiden.dk). Det lavere aftryk fra en opsparing på 1 mio. kr. svarer dermed til 19,5 (=1,9/0,098) parcelhusgrunde med bøgeskov.
Med en bedre jordkvalitet vil den gennemsnitlige årlige binding være 16 ton CO2 pr. ha pr. år, og dermed ville bindingen for den nævnte kunde svare til ca. 13 parcelhusgrunde med bøgeskov.
Illustration af det bedre CO2- aftryk gennem den samlede opsparing i VækstPension Aftryk i antal fodboldbaner er baseret på DBU’s anbefalede størrelse for en 11-mandsbane på 68m x 105m.