Anne-Marie Rindom: Ingen af os er supermand

”Der er ingen tvivl om, at det er det sociale, der gjorde, at jeg blev ved med at sejle som ung og som teenager. Det sociale aspekt gjorde, at jeg blev hængende, og det var faktisk først, da jeg skulle starte i gymnasiet, at jeg rigtig skulle tage stilling til, om jeg skulle – og kunne – fortsætte med sporten. Her valgte jeg at prioritere sejladsen mod at bruge et ekstra år på gymnasiet via en Team Danmark linje. Jeg måtte måske fravælge noget af det sociale og festlige omkring gymnasiet, men så havde jeg heldigvis stadig et stærkt socialt netværk igennem sejladsen og sejlklubben,” fortæller Anne-Marie Rindom.

Det er vigtigt at kunne skrue op og ned

Det var dog også i gymnasiet, at Anne-Marie måtte erkende, at hun ikke kunne alt på samme tid og var nødt til at prioritere for at undgå stress:

”I 3.g. stod jeg pludselig i en situation, hvor jeg ikke kunne magte både at sejle på højt niveau og at ville have topkarakterer i gymnasiet. Jeg kunne ikke det hele på en og samme tid, så der lærte jeg, at jeg var nødt til at kunne skrue op og ned for de forskellige elementer i mit liv. Så i eksamensperioder måtte jeg drosle lidt ned for træningen til fordel for eksamenslæsning, og i andre periode kunne jeg så skrue op for træningen og ned for læsningen.”

Og med tiden har Anne-Marie også lært, at uanset om man er elitesportsudøver eller ej, så er der ingen skam i at sige fra og skære fra:

”Det kan godt være svært at sige nej eller skulle skære fra, men det er alle jo nødt til. Ingen af os er supermand.”

Overskud til at træffe de rette beslutninger
I sejladsen er mental ro og mental overskud afgørende for at vinde. For som i mange andre sportsgrene er det ikke alene styrke og kondition, der gør, at du vinder. Du skal også have styr på hjernen og have overskud til at træffe de rette beslutninger på de rette tidspunkter i løbet af kapsejladsen. Det er det, der afgør, om du vinder eller ej.

”Kan jeg ikke slippe tankerne og have mental ro, mens jeg sejler, kan jeg lige så godt sætte mig ind på bænken igen. Så får jeg ikke noget ud af træningen, og jeg vinder helt sikkert ikke en konkurrence – her er det afgørende, at jeg har overskud til at træffe øjebliksbeslutninger, for det er dem, der afgør, om jeg kommer først over målstregen eller ej.

Igennem sin træning har Anne-Marie Rindom lært at tøjle sin tanker og nervøsitet. Her arbejder hun meget med at anerkende de følelser, der dukker op i kroppen og så bagefter give slip og i stedet fokusere på det, der skal til for at klare en forhindring lige nu. Det kommer både til gavn under konkurrencer og på universitet, hvor hun i dag læser idræt.

”Om det er en konkurrence eller en eksamen, er udfordringen den samme. Man kan godt stå og blive usikker på sig selv. Fx om man har forberedt sig godt nok. Eller ønske, at situationen var anderledes – fx at man havde trukket et andet emne til eksamen eller havde andre vejrforhold. Men det dur ikke. Det kan vi ikke lave om, så nu må vi fokusere på det, vi skal igennem. Ikke slutmålet, men de delmål, vi skal opnå, for at kunne komme i mål.”