Tacklinger i Tokyo
Det danske landshold i kørestolsrugby deltog i år for første gang nogensinde ved de Paralympiske Lege (PL), og selvom Danmark er en af de mindste deltagende nationer inden for sporten, tog holdet og deres træner til PL med stor tro på et godt resultat og med målet om at vinde danskernes hjerter.
Det lykkedes ikke at kvalificere sig til legene i Rio for fem år siden og siden da har der været stor udskiftning af både spillere og træner.
Det går i blodet
Med landstræner Jason Regier i spidsen, der selv har spillet kørestolsrugby i 24 år og repræsenteret USA ved PL og ved tre verdensmesterskaber, tog holdet kampen op, kvalificerede sig og er nu i gang med træningen i Tokyo.
"At træne med Danmark har tilladt mig at lave en overgang til noget nyt. Det er lidt sådan med sport på eliteniveau, at det går i blodet. Det bliver en form for afhængighed. At være træner har betydet, at jeg stadig kan være involveret," fortæller den rutinerede amerikaner.
De fantastiske 12
Kørestolsrugby er en actionfyldt og benhård holdsport for mennesker med svære handicap. Det danske landshold består af 12 spillere. 11 mænd og én kvinde. Alle spillere skal have nedsat funktion i både arme og ben for at deltage. Mange er kommet til skade ved fald- eller trafikulykker. Mark Peters kom til skade i krig. Da Mark i 2009 var udsendt til Afghanistan, trådte han på en vejsidebombe i Helmand-provinsen. Efter sin ulykke har Mark haft stort fokus på sport blandt andet i DIF Soldaterprojekt for skadede soldater, men nu er alt sat ind på at spille kørestolsrugby. ”Af al sport, jeg har prøvet, efter jeg kom til skade, så har rugby været det fedeste. Det er altid sjovt at komme til træning, lige meget hvor hårdt det er,” siger Mark Peters.
Klassificeres efter handicap
Flowet i kørestolsrugby, der blev opfundet i Canada i 1979 under navnet ’murderball’, er lidt lige som håndbold, og det går stærkt, når bolden skal køres over modstanderens mållinje for at score mål.
Men en anden vigtig regel i sporten er, at hver spiller klassificeres i forhold til deres handicap. Det går fra 0,5 for spillere med størst handicap og op til 3,5 for spillere med mindst handicap. Spillerenes samlede point på banen må ikke overstige 8, og derfor er taktik og udskiftninger en stor del af spillet.
Sofie Skoubo, der har muskelsvind, er en såkaldt lavpointspiller, og fordi hun ikke kan kaste så langt og køre så hurtigt, fokuserer hun på det defensive og taktiske i spillet.
”Man kommer ind til en test, hvor man bliver klassificeret og dermed får sit point. Hvis man ser på Marks overarme og mine, så kan du se, at der er ret stor forskel,” siger Sofie med et stort smil. ”Det har også ret stor betydning, om man eksempelvis har mavemuskler i forhold til at skubbe stolen fremad.”
Men udover forskellen på handicap og kropsbygning tænker Sofie ikke over, at hun er den eneste kvinde på holdet.
”Lige siden landsholdet i kørestolsrugby kvalificerede sig til Tokyo i 2019, har vi set frem til at skulle have holdet med i PL-truppen. Det giver noget helt særligt til fællesskabet, når en holdsport er repræsenteret. Derudover er vi ikke et sekund i tvivl om, at danskerne herhjemme vil blive begejstret for den højintense sport, som de færreste jo selv har prøvet kræfter med,” siger Nicklas Bjaaland, chef de mission for den danske paralympiske delegation.
I skrivende stund har holdet vundet deres første kamp over de forsvarende PL mestre fra Australien, mens de tabte deres anden kamp mod verdensmestrene fra Japan. Med en sejr over Frankrig i deres sidste gruppekamp, kan drømme om at spille med om medaljerne stadig blive til virkelighed.