Du dør før pensionsalderen – hvordan sikrer du din familie?

Med en dækning ved død er din familie økonomisk sikret, hvis du dør, inden du når pensionsalderen.

Har du børn, kan du overveje at få en børnepension. Du kan både sikre dine egne børn og din ægtefælle/samlevers børn. Forsikringen gælder, indtil barnet når en vis alder – højst 24 år.

Vær opmærksom på, om det er de rigtige personer, der er på din pensionsordning og dermed får udbetalt din pension ved din død. Det er især vigtigt, hvis du og din partner ikke er gift. Eller hvis du for nylig har afsluttet et parforhold eller ægteskab.