Velliv har det bedste omdømme som arbejdsplads i hele pensionsbranchen

01-02-2023

For andet år i træk er Velliv kåret til at have det bedste omdømme som arbejdsplads i pensionsbranchen. Det viser en undersøgelse blandt medarbejdere i finanssektoren, som analysevirksomheden Wilke har foretaget for FinansWatch.

Medarbejdere deler glæden

”Det er helt fantastisk, at vi nu er kåret til at have det bedste medarbejderimage i branchen for andet år i træk. Det betyder jo, at vi som medarbejdere er så glade for vores arbejdsplads, at vi har fortalt om det til venner og familie i branchen. Prisen er også understøttet af vores egen medarbejderundersøgelse, som fx viser en meget høj arbejdsglæde og en stor loyalitet over for Velliv som arbejdsplads. Det er imponerende resultater, og enestående for en virksomhed som Velliv, der vækster. Det viser, at vi forstår at bevare og udvikle vores kultur i takt med, at vi er blevet flere – og det er takket være både medarbejdere og ledere,” fortæller Janne Bjaaland, der er HR direktør i Velliv.

Pension, bedste image, Finanswatch, Velliv, medarbejderimage

Medarbejderimage-rapporten udgives i et samarbejde mellem FinansWatch og Wilke, som står for selve analysen. Analysen er gennemført i perioden 3. oktober til 29. november 2022 og er baseret på svar fra 2.074 personer, der arbejder i finanssektoren. Respondenterne har vurderet 59 af de største finansvirksomheder som arbejdspladser. Respondenterne har alene vurderet virksomheder, som de har demonstreret et tilstrækkeligt kendskab til.