Du kan i øjeblikket ikke logge ind i vores digitale selvbetjeningsløsninger. Vi arbejder på at løse problemet og beklager ulejligheden.

Velliv ligger fortsat nr. 1 på kundetilfredshed, loyalitet og image

20-12-2023

Velliv er stolte og ydmyge over at Aalunds Firmapensionsbarometer for 2023 viser, at Velliv fortsat har den højeste tilfredshed og loyalitet blandt kunderne og samtidig er det kommercielle pensionsselskab, der har den højeste image. Det er tredje år i træk, at Velliv indtager førstepladsen.

Morten Møller, Velliv

Vil gøre det endnu bedre

”Vi er i Velliv stolte og ydmyge over resultatet. Vellivs medarbejdere gør sig hver dag umage med at betjene og rådgive kunderne på bedste vis. Derfor er det en stor tillidserklæring, når kunderne kvitterer med at vi indtager førstepladsen på kundetilfredshed, loyalitet og image,”

fortæller konstitueret CEO Morten Møller og fortsætter:

”Vi kommer ikke til at læne os tilbage. Vi har indsatsområder, hvor vi gerne vil gøre det endnu bedre. Velliv er kundeejet, og netop derfor er kunderne i centrum for alt, hvad Velliv fokuserer på.”