Nye skatteregler får betydning for dit pensionsfradrag
Nye skattegrænser giver en særlig mulighed for dig, der tjener mellem 640.100 og 776.500 kr. Folketinget har vedtaget nye skatteregler, som ændrer ved grænserne for topskat og indfører en mellemskat og ”top-topskat”.
Har du en indtjening på mellem 640.100 og 776.500 kr., er der en fordel ved at indbetale ekstra til pension nu. Det skyldes, at du får en større ”rabat” på din ekstra indbetaling til pension, end det vil være tilfældet, når du efter de nye regler ender i mellemskat.
Forklaringen er her: |
Med din indkomst betaler du i dag 15 % i topskat. Om halvandet år vil du skulle betale en såkaldt mellemskat på 7,5 % for den samme indkomst. Det betyder, at du lige nu får et topskattefradrag på 15 % af dine indbetalinger til pension, i stedet for ”kun” 7,5 %, når ændringerne træder i kraft – og dermed er der en økonomisk gevinst. |