Markedskommentar
Af chefstrateg Frederik Romedahl Poulsen
Jeg tror fortsat på solide afkast på aktier/obligationer, når 2026 er ringet af.
De finansielle markeder er her til morgen i næsten euforisk stemning efter den midlertidige fredsaftale i Iran-krigen blev annonceret i nat. Europæiske aktie-futures er oppe omkring 5%, og i obligationsmarkedet har vi set ret voldsomme rentefald over natten.
Spørgsmålet er dog, om euforien kan vare ved. Forhandlingsforløbet herfra er meget uklart, og det står fortsat hen i det uvisse, hvilken aftale den midlertidige våbenhvile i sidste ende skal lede hen til. Iranerne taler om en 10-punktsaftale, mens Trump har kommunikeret 15 punkter. Og med Præsident Trumps historik for diplomatisk zig-zag, så er det en postgang for tidligt at afskrive ny eskalering. Specielt fordi selve intentionen med at starte krigen fortsat fremstår meget uklar.
Markedet vil nu se frem mod de kommende forhandlinger i Islambad, der formelt er sat til at starte på fredag. En helt afgørende faktor i den sammenhæng er energitransport og passagen igennem Hormuz-strædet, som iranerne nu midlertidig har forpligtet sig til at åbne op for. Balancen mellem fred og krig forbliver dog meget skrøbelig, og det vil formentlig gøre en normalisering af energitransporten træg. Det er bemærkelsesværdigt, at betting-markederne, trods nattens aftale, stadig blot tilskriver en 60-70% sandsynlighed for, at vi inden juli vil se mere normal skibstrafik. Det understreger, at krigens konsekvenser for økonomien vil trække tråde længere ind i 2026.
Et andet forhold, der er værd at holde øje med over de næste uger, er de amerikanske vælgeres reaktion på våbenhvilen og de igangværende fredsforhandlinger. Det er ikke mindst vigtigt pga. det forestående midtvejsvalg, hvor Demokraterne siden årsskiftet har vundet terræn. Lykkes det ikke Trump at sælge krigen og resultatet af den som en succes, så kan man frygte, at han igen vil ty til eskalering. Lidt som hans fremgangsmåde under sidste års toldforhandlinger, hvor aftaler blev afløst af nye trusler. Forhåbentlig vil de foreløbige erfaringer med krigen i Iran, der har sendt amerikanske benzinpriser mod himlen og skabt røre blandt Trumps vælgere, dog afholde ham fra igen at søge konfrontation. Men det er ikke givet.
Alt i alt må nattens begivenheder både fra et menneskeligt og finansielt perspektiv beskrives som et afgørende skridt i den rigtige retning. Global økonomi har klart lidt skade af konflikten, og vi vil formentlig i lang tid endnu skulle leve med lidt højere energipriser. Dels som følge af den ødelagte energiinfrastruktur i Irans nabolande og dels pga. en højere geopolitisk risikopræmie relateret til risikoen for nye konflikter i regionen. En lidt højere oliepris end ved indgangen til 2026 vælter dog ikke verdensøkonomien, der gik ind i Iran-krisen i ganske robust form. Og så længe stabiliteten i forholdet mellem Iran og omverdenen indfinder sig, så ser jeg gode muligheder for at afkastene på aktier såvel som obligationer kan slutte året ganske fornuftigt.
