Danskerne arbejder længere og længere. Samtidig er der mange, der drømmer om tidlig pension. Så hvad skal der til for at nutidens generationer kan få den økonomiske frihed til at gå tidligt på pension? Det har vi set nærmere på.
Hvad skal der til for at kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end ved folkepensionsalderen? Den overvejelse er relevant for mange, da folkepensionsalderen vil stige i takt med, at danskerne forventes at leve længere. Er du i dag 45 år, kan du først forvente at få folkepension som 71-årig. Og for en 30-årig er den forventede folkepensionsalder 74 år.
Vi har set på fire personer, der alle har en indkomst på 500.000 kr. De er henholdsvis 30, 35, 40 og 45 år. Vi har antaget, at den 30-årige begynder at spare op til pension i dag. De øvrige er allerede i gang med at spare op – og deres opsparing er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik.
Som det fremgår af tabellen, skal den 30-årige spare 4.400 kr. op om måneden før skat, hvis hun ønsker at gå på pension som 74-årig, som er hendes forventede folkepensionsalder. En opsparing på den størrelse giver en dækningsgrad på 75 pct. resten af livet – og det er tilstrækkeligt for at opnå stort set uændret økonomisk forbrug, da en del udgifter falder bort ved pensionering (fx transportudgifter, fagforening og penge til pensionsopsparing).
Men ønsker hun at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 3 år før, skal der spares 6.100 kr. om måneden og 8.100 kr., hvis hun ønsker at trække sig tilbage 6 år før folkepensionsalderen. Beslutter du dig først senere i livet for tidlig tilbagetrækning, skal foden trykkes endnu hårdere på opsparings-speederen.
Der skal spares en del ekstra op, hvis du ønsker en tidlig tilbagetrækning. Det skyldes, at opsparingen skal strække sig over flere år som pensionist, og så skal du selv finansiere årene frem til folkepensionen fuldt ud. Samtidig har du færre år at spare op i. Et godt råd er altså at komme i gang med at spare op så tidligt muligt. Og det behøves ikke kun at være som pensionsopsparing men fx også i frie midler og en ejerbolig.
Jens Christian Nielsen
Rådgivningsekspert i Velliv
Fleksibilitet og frihed er noget, de fleste sætter stor pris på, og den er god at have. Men det er ikke billigt at opnå den frihed. Som vores regnestykker viser, så vil langt de fleste danskere skulle prioritere opsparing til frihed frem for fx en ekstra ferie eller en ny bil i opsparingsårene.
Et godt råd til dem, der gerne vil leve af deres friværdi, er at få økonomien omkring boliglånet på plads i god tid. Af erfaring ved vi, at det typisk er noget nemmere at få et realkreditlån mens man fortsat er på arbejdsmarkedet.
