Velliv hilser en debat om pensionssystemet velkommen
Kommentarer fra adm. direktør Kim Kehlet Johansen, Velliv til Socialdemokratiets forslag om at lempe på danskernes folkepensionsalder.
Kommentarer fra adm. direktør Kim Kehlet Johansen, Velliv til Socialdemokratiets forslag om at lempe på danskernes folkepensionsalder.
Der er behov for mere end en revision af pensionssystemet. Det er nødvendigt, at vi samtidig får set på rammerne for arbejdsmarkedet, hvor stress og anden psykisk sygdom rammer danskerne som aldrig før. Det kan vi ikke være tilfredse med. Vi skal sikre, at danskerne får mere ud af livet samtidig med at vi værner om, at virksomhederne og den offentlige velfærd har de hænder, der er behov for til at udfylde deres roller.
Kim Kehlet Johansen
Adm. direktør i Velliv

Socialdemokratiet lægger op til at indføre en mere lempelig indeksering af danskernes folkepensionsalder, efter den i 2025 justeres til 70 år gældende fra 2040. Velliv hilser debatten velkommen, og vi deltager gerne i at gøre et af verdens bedste pensionssystemer endnu bedre til glæde for danskerne.
Isoleret set ser jeg gerne, at en pensionsreform bidrager mere smidigt og målrettet til et liv, der for langt de fleste vil indebære flere år på arbejdsmarkedet end tidligere generationer har været vant til.
Det indebærer blandt andet:
Det er afgørende for samfundet at fastholde flere danskere på arbejdsmarkedet på frivillig basis. For danske virksomheder har et enormt behov for arbejdskraft – nu og fremover. Danskere arbejder længere og længere og Vellivs undersøgelser tyder på, at mange er indstillet på at arbejde endnu længere. Det skal vi fastholde og udbygge. Det kræver imidlertid, at vi sikrer nogle rammer for arbejdsmarkedet, der medvirker til, at danskernes trivsel forbedres.
For Velliv er det helt afgørende, at en ændring af folkepensionsalderen ikke sker på bekostning af den økonomiske holdbarhed. Pensionskommissionen foreslog tilbage i 2022 en lempelse, så indekseringen ville stige med ca. det halve af den nuværende models. En sådan lempelse kan sikre opbakning til pensionssystemet fra de fremtidige generationer, så de kan gå lidt tidligere på pension end under de nuværende de regler. Andre lande, som fx Holland, Finland, Portugal, Italien og en række østeuropæiske lande, har ladet sig inspirere af Danmark til lignende indekserede ordninger.
I Velliv deltager vi gerne i debatten og i arbejdet med at sikre fremtidens pensionssystem i Danmark. Fleksibilitet og positiv tilskyndelse har gentagne gange vist sig at være et effektivt redskab til at skabe holdbare og varige resultater. Det skal vi også sikre ved en fremtidig ændring af det danske pensionssystem. Danskerne har med deres villighed til at finansiere deres egen alderdom om nogle vist, at de fortjener intet mindre end verdens bedste pensionssystem.
Venlig hilsen
Kim Kehlet Johansen
