Ændringen af folkepensionsalderen er en følge af den velfærdsreform, som et flertal i Folketinget gennemførte i 2006. Det bærende princip i reformen er, at længere levetid betyder flere år på arbejdsmarkedet. Derfor skal Folketinget hvert femte år træffe beslutning om at hæve folkepensionsalderen med 0, ½ eller 1 år (afhængig af udviklingen i levetiden for 60-årige), som får virkning 15 år senere. Sidste gang skete det i 2015, da folkepensionsalderen blev hævet til 68 år med virkning fra 2030.
Du kan beregne din folkepensionsalder her.
Med en højere folkepensionsalder vil flere få brug for deres forsikringer i en højere alder. I Velliv er vores standardprodukt baseret på, at forsikringerne automatisk løber helt frem til folkepensionsalderen, og at vi automatisk tilpasser pensionsalderen for alle erhvervsaktive, når lovgivningen ændres.