Fortsat kundetilgang i et år præget af finansiel uro
I et finansielt udfordrende år udgjorde Vellivs resultat for 2022 efter skat 79 mio. kr. mod 448 mio. kr. i 2021.
Den underliggende forretning udvikler sig tilfredsstillende, hvilket understreges af, at det forsikringsmæssige resultat udgør 758 mio. kr. mod 428 mio. kr. i 2021. Det lavere resultat efter skat skyldes et fald i afkastet på egenkapitalen, at der ikke er indtægtsført fuldt risikotillæg samt virkningerne af ændrede skatteregler.
Bonusgraden i Velliv udgjorde ved årsskiftet 7,0 % mod 11,2 % året før, hvilket er tilfredsstillende set i lyset af de udfordrende markedsforhold med tab på både aktier og obligationer i 2022.
Kundetilgangen fortsætter
Indbetalingerne fortsatte med at vokse i 2022. De samlede indbetalinger udgjorde 34,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 5 % sammenlignet med året før. De løbende indbetalinger steg med ca. 16 % til 14,1 mia. kr., mens indskuddene lå på samme niveau som i 2021.
Nettoindbetalingerne udgjorde 17,7 mia. kr. svarende til 7,5 % af de samlede hensættelser, og der har været en nettotilgang af kunder i 2022, så der i dag er ca. 407.000 kunder, der alle er medejere af deres eget pensionsselskab gennem medlemskabet af Velliv Foreningen.
Kontakt os
Kontakt Pressechef Mikkel Bro Petersen
Telefon 24 83 86 30mikkel.bro.petersen@velliv.dk