Spring til hovedindhold

Regnskab: Rekordhøje indbetalinger og markedsledende afkast i VækstPension Index

Pressemeddelelse

Velliv har i dag offentliggjort regnskab for 1.-3. kvartal 2026. Resultaterne viser, at indbetalingerne til Velliv for første gang har passeret 30 mia. kroner, og at VækstPension Index fortsat leverer et afkast helt i toppen af markedet.

  • Del på LinkedIn
  • Del på Facebook
  • Rekordhøje indbetalinger i et marked med skærpet konkurrence


    De samlede indbetalinger udgør 31,4 mia. kr. i årets første ni måneder mod 25,5 mia. kr. i samme periode sidste år. Det svarer til en vækst på 23,5 pct.

    Udviklingen afspejler en stigende interesse for at blive kunde i Velliv samt en positiv udvikling i fastholdelsen af eksisterende kunder – i et marked præget af hård konkurrence.

    VækstPension Index ligger bedst i markedet 


    VækstPension Index har i årets første ni måneder leveret et afkast på 9,4 pct. for en kunde med middel risiko og 15 år til pension og ligger dermed bedst blandt de kommercielle pensionsselskaber. VækstPension Aktiv har i samme periode leveret et afkast på 7,8 pct., og VækstPension Aftryk et flot afkast på 9,6 pct.

    VækstPension Index følger ikke blot et enkelt indeks. Det er derimod en bred investeringsløsning, som sammensættes og overvåges af Vellivs investeringseksperter med fokus på at skabe de bedste pensioner. Samtidig reducerer valutaafdækningen risikoen fra udsving på valutamarkederne. Samlet giver det kunderne et robust produkt, som kombinerer lave omkostninger med attraktive afkast. 

    Vi står med et attraktivt kundetilbud i et pensions- og sundhedsmarked med meget hård konkurrence. Derfor er det glædeligt, at indbetalingerne for første gang har passeret 30 mia. kr. efter tredje kvartal. Det viser, at kunderne har tillid til Velliv og til den værdi, vi skaber for dem. Jeg glæder mig også over, at vi med VækstPension Index fortsat leverer et afkast helt i toppen af markedet. Periodens resultat påvirkes negativt af de markante rentestigninger i kvartalet.

    Kim Kehlet Johansen

    Administrerende direktør i Velliv

    Kim Kehlet Johansen, CEO

    Læs den fulde regnskabsmeddelelse her

    Kontakt os