Velliv ansætter Jacob Carlsen som ny CFO
Pressemeddelelse
Velliv har pr. 1. marts 2026 ansat Jacob Carlsen som CFO og medlem af direktionen.
Jacob kommer fra en stilling som direktør for Aktuariat & Regnskab i PFA, hvor han har haft ledende roller siden 2002. Jacob er 48 år og uddannet cand.scient.oecon fra Københavns Universitet.
”Velliv står overfor en ny strategiperiode med ambitiøse mål for vores kundefællesskab. Derfor har vi over det seneste år tilpasset og fornyet direktionen, så den afspejler de kompetencer og behov, som bedst understøtter vores strategiske mål og Vellivs fremadrettede udvikling. Vi har nu sammensat det hold, der skal lede Velliv videre,” siger adm. direktør Kim Kehlet Johansen og fortsætter:
”Med Jacob får vi en CFO, der kombinerer dyb faglig indsigt med en stærk forståelse for forretningens kommercielle behov. Det er præcis den type kompetencer, vi har brug for i en tid, hvor Velliv skal styrke sin position og realisere både vækst og lønsomhed. Jeg ser meget frem til samarbejdet med Jacob og til at få hans perspektiver ind i direktionen,” fortæller Kim Kehlet Johansen.
Om de nye udfordringer siger Jacob Carlsen: ”Jeg glæder mig til at blive en del af Velliv og til at arbejde tæt sammen med direktionen og organisationen om at indfri de strategiske mål. Velliv er en virksomhed med stærke værdier, en klar retning og en innovativ tilgang til markedet. Jeg ser frem til at bidrage med min erfaring og til at udvikle CFO-området, så vi understøtter både den finansielle styrke og den kommercielle udvikling. Det bliver spændende at være med til at skabe næste kapitel i Vellivs rejse.”
Som led i ansættelsen af Jacob Carlsen er Gitte Aggerholm fratrådt som CFO i Velliv. Kim Kehlet Johansen siger i forbindelse hermed:
”Gitte har ydet en markant indsats og bidraget til Vellivs udvikling. Hun har ydet et stort og ansvarsfuldt arbejde gennem årerne – ikke mindst i forbindelse med transitionen fra at være bankejet til et stærkt kundeejet pensionsselskab. Jeg vil gerne takke Gitte for hendes bidrag til, at Velliv i dag er blandt de største kommercielle pensionsselskaber i Danmark.”
Hent pressemeddelelse
Kontakt os
Kontakt Pressechef Mikkel Bro Petersen
Telefon 24 83 86 30mikkel.bro.petersen@velliv.dk