Med LinkPension kan du vælge at investere i vores balancerede fonde Velliv Index, Velliv Aktiv og Velliv Aftryk. Her har vores eksperter sammensat investeringerne for dig.
Du kan vælge mellem balancerede fonde, der er enten aktiv-, indeks- eller aftryk-forvaltet. Derudover kan du vælge mellem forskellige risikoprofiler: lav, mellem, høj risiko eller en ren aktiefond.
Med Velliv Aktiv får du den største risikospredning. Her får du en kerne af indeksbaserede investeringer i aktier og obligationer, som udgør 60 % af porteføljen. Kernen suppleres af en række aktive investeringer, som vores investeringsspecialister løbende overvåger og tilpasser. Denne del af porteføljen udgør 20 % og indeholder investeringer i både aktier og obligationer samt alternative investeringer som ejendomme, infrastruktur, skov og kapitalfonde. De resterende 20 % af porteføljen investeres med afsæt i tre dynamiske og datadrevne strategier. De tre strategier – som er velafprøvede – mener vi, vil gøre en positiv forskel for dit afkast.
Velliv Index baseres på børsnoterede aktier og obligationer. Porteføljen følger automatisk en række af de mest udbredte aktie- og obligationsindeks i verden, dog under hensyntagen til Vellivs politik for ansvarlige investeringer. Aktiedelen er globalt investeret og består af 4 dele: Globale Large Cap., Globale Small Cap., Emerging Markets og Danske aktier hvilket giver fordeling geografisk og sektormæssigt.
Obligationsdelen er ligeledes globalt eksponeret til en række forskellige typer af obligationer, herunder stats- og realkreditobligationer, erhvervsobligationer, emerging markets obligationer og inflationssikrede obligationer. Det giver lavere investeringsomkostninger, men også mindre risikospredning. Desuden afskærer du dig fra den mulige ekstra gevinst, der kan ligge i en aktivt forvaltet pensionsopsparing.
Velliv Aftryk har et bredt bæredygtigt perspektiv og bidrager på hver deres måde med løsninger på de udfordringer, verden står overfor. De har samtidig potentialet til at levere et attraktivt finansielt afkast.
Aftryk forvaltet investering er et konkurrencedygtigt alternativ til Vellivs øvrige investeringsmuligheder med samme langsigtede afkastforventninger, men med potentielt større udsving på kort sigt, fordi Aftryk forvaltet investering har et mindre investeringsunivers. Risikoen nedtrappes automatisk i takt med, at du nærmer dig udbetalingen af din pension.
Når du investerer i Vellivs balancerede fonde (Velliv Index, Velliv Aktiv, Velliv Aftryk), skal du også tage stilling til, hvilken risikovillighed der skal være i dine investeringer. Du kan vælge mellem:
Vil du have et pensionstjek, ændre i din opsparing eller har du andre spørgsmål til din pensionsordning, så kontakt vores rådgivningscenter.
Telefonerne er åbne
Mandag til torsdag 8.30 - 16.00
Fredag 9.00 - 16.00
Formålet med denne side er at give dig et overblik. Informationen er generel og derfor ikke fyldestgørende.
Kontakt os for personlig rådgivning med udgangspunkt i din individuelle situation.