Investering med VækstPension

Du kan se de fonde, du har, i Mit Velliv / Netpension under Investering. Når der er under 15 år til din pension, påbegyndes en gradvis nedtrapning af risikoen på din investering. Investeringsprincippet i VækstPension er enkelt og tilpasset dig: Vi udnytter din mulighed for at få et højt afkast, mens du er ung og kan tåle at løbe en større risiko.

Når du nærmer dig pensionering, nedtrapper vi risikoen, skaber tryghed omkring din pensionsopsparing og sikrer stabilitet af dine løbende udbetalinger.

Automatisk nedtrapning af risiko

Risiko og afkast går hånd i hånd: Jo større risiko, des større potentielt afkast. Du kan læse mere om investeringerne i de fire risikoprofiler.

Sammensætningen af fonde afhænger af, hvilken risikoprofil du vælger (Lav, Mellem, Høj eller Garanti), samt om du vil have dine investeringer aktivt eller indeksbaseret forvaltet eller aftryk forvaltet.

Mere om risikoprofiler

Sådan prioriterer vi dine investeringer under de forskellige risikoprofiler.

Illustrationerne viser fordeling af investeringer for en ratepension, der udbetales over 15 år.

 

Lav risiko

Mellem risiko

Høj risiko

Stabilt afkast, mindre afkastpotentiale

Moderat risiko og øget afkastpotentiale

Højt afkastpotentiale, øget risiko for tab

En relativt stor del af din opsparing bliver investeret forsigtigt i fx obligationer. En moderat del af din opsparing bliver investeret forsigtigt i fx obligationer. Op til 100 pct. af din opsparing bliver investeret risikobetonet i fx aktier.

Efter 1.1.2021 er det ikke længere muligt at tilknytte en investeringsgaranti på nye pensionsordninger eller ved ændring af investeringsprofil. For dig som har tilknyttet investeringsgaranti gælder, at du som minimum er garanteret dine indbetalinger (minus omkostninger og evt. betaling til forsikringer). Det gælder også, hvis du dør, inden du går på pension. Investeringerne i VækstPension Garanti fond A ligner VækstPension Fond 4 indtil nedtrapningen starter, og herefter nedtrappes der gradvis henimod pensionering og under pensionering til en fond med 0% i risikobetonede investeringer. Investeringerne foretages under hensyntagen til investeringsgarantien, hvorfor andelen i risikobetonede investeringer kan ændres.

Har du VækstPension Garanti, kan du se sammensætningen af investeringerne her.

Opsiger du din aftale om VækstPension, eller fremrykker du dit pensionstidspunkt, mister du garantien.

Aktiv, Index eller Aftryk

Forskellen på aktiv-, indeks- og aftryksbaserede investeringer er risikospredningen i investeringerne og den dag-til-dag opmærksomhed, der er på de enkelte investeringer.

Aktivt forvaltet investering giver dig den bedste risikospredning og sikrer dig gode muligheder for at få et højt afkast. Vores investeringseksperter overvåger markedet, udvælger både de enkelte værdipapirer (fx aktier i specifikke selskaber) og vurderer løbende sammensætningen af investeringstyperne (fx aktier, obligationer, ejendomme, alternativer etc.). Desuden får du adgang til attraktive investeringstyper, du som privatperson ellers ikke kan investere i.

Indeksbaserede investeringer baseres på børsnoterede aktier og obligationer. Porteføljen følger automatisk en række af de mest udbredte aktie- og obligationsindeks i verden, dog under hensyntagen til Vellivs politik for ansvarlige investeringer. Aktiedelen er globalt investeret og består af 4 dele: Globale Large Cap., Globale Small Cap., Emerging Markets og Danske aktier hvilket giver fordeling geografisk og sektormæssigt. Obligationsdelen er ligeledes globalt eksponeret til en række forskellige typer af obligationer, herunder stats- og realkreditobligationer, erhvervsobligationer, emerging markets obligationer og inflationssikrede obligationer. Det giver lavere investeringsomkostninger, men også mindre risikospredning. Desuden afskærer du dig fra den mulige ekstra gevinst, der kan ligge i en aktivt forvaltet pensionsopsparing.

Aftryk investeringer forvaltes med fokus på det bedst mulige aftryk på miljø og samfund, hvor der ikke investeres i selskaber indenfor følgende industrier: kul, olie & gas, våben, tobak, alkohol, gambling og porno. Dermed sætter din opsparing et bedre aftryk på verden, herunder et lavere CO2-aftryk. Fokusset på at opnå det bedst mulige aftryk på miljø og samfund lægger nogle begrænsninger for, hvad vi kan investere din opsparing i, hvilket har betydning for det afkast, som du kan forvente. Vi forventer et afkast på lang sigt på niveau med Vellivs øvrige produkter, men med en anden kortsigtet risiko og dermed anderledes udsving.

Du kan ændre dit valg mellem forvaltningsprofilerne Aktiv, Index og Aftryk via selvbetjeningen i Netpension eller under Investering i Mit Velliv.

Overordnet aktivklasse Aktiv Index Aftryk
Risikoreducerende aktiver Stats- og realkreditobligationer X X X
Investment grade obligationer X X X
High yield obligationer X X X
Emerging markets obligationer X X X
Infrastruktur X   X
Skov X   X
Ejendomme X   X
Afkastaktiver Globale aktier X X X
Emerging markets aktier X X X
Private Equity X   X
Hedgefonde og andre alternativer X    

Hvis du ønsker at se din allokering imellem aktivklasserne, kan du benytte vores beregner for aktivsammensætning.

Aktivt forvaltede investeringer

Din opsparing er investeret i fem fonde, som repræsenterer summen af de forskellige investeringer.

Risikoprofil Start fond Slut fond
Høj VækstPension Fond 5 VækstPension Fond 3
Mellem VækstPension Fond 4 VækstPension Fond 2
Lav VækstPension Fond 3 VækstPension Fond 1
Garanti VækstPension Garanti fond A VækstPension Garanti fond B

Investeringerne i Garanti fond A ligner VækstPension Fond 4 indtil nedtrapningen starter, og herefter nedtrappes andelen i risikobetonede investeringer til 0 % ved pensionering.

Indeksbaserede investeringer

Din opsparing er investeret i to fonde, som repræsenterer summen af de forskellige investeringer.

Risikoprofil Start fond Slut fond
Høj VækstPension Index Aktier  45 % VækstPension Index aktier 
55 % VækstPension Index obligationer 
Mellem 70 % VækstPension Index aktier 
30 % VækstPension Index obligationer 
20 % VækstPension Index aktier 
80 % VækstPension Index obligationer 
Lav 45 % VækstPension Index aktier 
55 % VækstPension Index obligationer 
VækstPension Index obligationer 
Garanti 70 % VækstPension Index Garanti A 
30 % VækstPension Index Garanti B 
0 % VækstPension Index Garanti A 
100 % VækstPension Index Garanti B

Aftryk investeringer

Risikoprofil Start fond Slut fond
Høj 100% VækstPension Aftryk Aktier 45% VækstPension Aftryk Aktier
55% VækstPension Aftryk Obligationer
Mellem 70% VækstPension Aftryk Aktier
30% VækstPension Aftryk Obligationer

20% VækstPension Aftryk Aktier
80% Aftryk Obligationer
Lav 45% af VækstPension Aftryk Aktier
55% af VækstPension Aftryk Obligationer
100% VækstPension Aftryk Obligationer

 

Investeringsstrategi

Med VækstPension ønsker vi at skabe solide langsigtede afkast uden unødig risiko. Vores investeringsstrategi for VækstPension bygger på vores opfattelse af, hvordan vi skaber det bedste langsigtede investeringsafkast:

Langsigtet

VækstPension har en lang investeringshorisont. Det er et af det stærkeste kort, man har som investor med pensionsformue. Man kan have is i maven og undgå at lade sig rive med af nyhedsflowet.

 

Aktiv forvaltning

Investeringsstrategien bygger også på en overbevisning om, at aktiv investering skaber et bedre afkast end markedet samlet set præsterer. Strategien styres og implementeres af vores team af investeringseksperter. De er højt specialiseret inden for forskellige dele af kapitalmarkederne og har stor erfaring med investering.

Vellivs investeringseksperter forholder sig konstant til afkastmuligheder og -risici og agerer hvis det vurderes relevant, således at porteføljen til hver tid er optimalt sammensat.

Ydmyghed

Vi anvender eksterne rådgivere for at skabe markedsledende kapitalforvaltning inden for højt specialiserede dele af porteføljen, fx emerging markets, High Yield og Small Cap. Vi udvælger og overvåger de eksterne rådgivere i samarbejde med et ekspertteam, som råder over nogle af markedets bedste ressourcer.

Stærk risikostyring

Vores investeringsteam har vist, at det kan lade sig gøre at slå markedet. Der er stor usikkerhed forbundet med at forudsige fremtidige afkast. Til gengæld kan vi styre vores risici. Vores investeringsteam anvender førende analyseredskaber til at måle og styre risikoen i porteføljerne. Det er i vid udstrækning forklaringen på den gode balance mellem risiko og afkast, som vi historisk set har leveret.

Formålet med denne side er at give dig et overblik

Informationen er generel og derfor ikke fyldestgørende. Kontakt os for personlig rådgivning med udgangspunkt i din individuelle situation.