Jeg vil gerne flytte min ordning til jer – er det en god ide?
Hvis din opsparing er omfattet af kursværn, så lad den stå, indtil kursværnet bliver hævet igen. Indtil da kan du dog sagtens flytte dine fremtidige indbetalinger.
Dine fremtidige indbetalinger bliver nemlig også omfattet af kursværnet. Det betyder populært sagt, at de 100 kroner, du indbetaler om mandagen afhængig af selskab, kun er 85-95 kroner værd om tirsdagen. De fælles reserver er tabt og skal bygges op igen. Værdien af kundernes opsparinger er blevet mindre værd end værdien af de fremtidige udbetalinger. Dine fremtidige indbetalinger vil bidrage til at bygge de fælles reserver op, og det begrænser evnen til at give en høj kontorente i de kommende år.
Det vil derimod være en fordel at lade din nuværende opsparing blive stående, indtil kursværnet er fjernet igen, idet du ellers vil miste 5-15 procent af din opsparing her og nu. Vi foreslår, at du gør papirarbejdet færdigt nu, så vi kan sørge for at overføre opsparingen, når kursværnet bliver ophævet.