Beskatning i udlandet og Danmark
Især hvis du skal bo i udlandet i længere tid.
Pensionsordningen ændres til en pensionsordning uden fradragsret, da du som skattepligtig i udlandet alligevel ikke har glæde af de danske fradragsregler. Og når du ikke har haft fradrag for indbetalingerne, skal du heller ikke betale skat af udbetalingerne, når du kommer dertil.
Princippet om, at man i Danmark beskattes af udbetalingerne fra en pensionsordning, hvis man har haft fradrag for indbetalingerne, er pr. 1. januar 2010 udvidet til også at omfatte indbetalinger, man har haft fradrag for i udlandet.
Derfor anbefaler vi, at du ikke benytter evt. fradragsret for dine pensionsindbetalinger i det land, du er udstationeret i, og at indbetalingerne ikke trækkes af din løn, inden der trækkes skat.
Dokumentation
Det kan være nødvendigt at dokumentere, at du ikke har haft fradrag, mens du var udstationeret – ellers kommer du alligevel til at betale skat af udbetalingerne.
Vi anbefaler, at du bruger en revisionserklæring, som du kan finde på skat.dk. Gå ind under Borger – Blanketter og hent blanket 07.062). Du kan også vælge at få dokumentationen fra skattemyndighederne i det land, du er udstationeret i.