Hold dig frisk og skarp
Med alderen er det vigtigt at vedligeholde både krop og hjerne. På den måde forebygger du alvorlige sygdomme som fx demens, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Selvom du er op i årene, er det muligt at udvikle sin hjerne og holde den skarp. Det gør du fx ved at pleje dine venskaber, ved at være aktiv og ved at gøre noget, som er meningsfyldt for dig. Det kan være frivilligt arbejde eller måske lære et nyt instrument.
Sådan holder du hjernen frisk
- Bevæg dig ofte – gerne så pulsen kommer op
- Brug naturen til at opleve og lade op
- Tal med andre – også folk, du er uenig med
- Opsøg nye mennesker fx på rejser eller der hvor du bor
- Hør musik og sluk ikke, hvis du hører noget, der ”ikke lige er dig” – brug muligheden for lære ny musik at kende. Og spil gerne selv et instrument
- Sku ned for passiv underholdning og brug mere tid på at lære noget nyt – gerne hver dag
- Bevar eller genfind din nysgerrighed for nyt – den er en af dine sundeste egenskaber
- Vær taknemmelig og engager eller hjælp gerne andre
- Sov godt og gør noget aktivt for at undgå søvnproblemer
- Stop med at ryge
- Spis varieret – og gerne fisk og nødder
Kilde: Dr. Med Henning Kirk
Kontakt os
Vi sidder klar til at hjælpe dig
Du kan ringe til Velliv Sundhed, hvis du har brug for hjælp og støtte til at håndtere mentale eller fysiske udfordringer, der opstår og går ud over din trivsel i hverdagen. Når du ringer til Velliv Sundhed, kommer du i kontakt med erfarne social- og sundhedsfaglige rådgivere alt efter, hvad dit problem omhandler.
Telefonerne er åbne
Mandag til torsdag 8.30 - 16.00
Fredag 9.00 - 16.00