Som medlem af Velliv Foreningen er du med til at fremme mental sundhed i Danmark

16-11-2018

Velliv Foreningen ønsker at gøre en mærkbar forskel for mental sundhed i Danmark og har allerede øremærket de første millioner til konkrete indsatser på området.

Velliv Foreningen har en målsætning om at bruge 80 pct. af foreningens årlige overskud til medlemsbonus og 20 pct. på at fremme mental sundhed i Danmark. Medlemsbonus blev en realitet i maj 2018, da alle kunder fik bonus udbetalt på deres NemKonto, men foreningen har også taget hul på de almennyttige donationer.

Vi støtter initiativer, der gør en positiv forskel, og ønsker at bringe den bedste viden i spil.

Hvorfor er det vigtigt?

Portræt af Lars Bo Pedersen, Velliv Foreningen"Den mentale sundhed er i stigende grad kommet på dagsordenen. Virksomheder og medarbejdere har problemer med stress, angst, depression og trivsel. Vi vil gøre noget. Vi vil i Velliv Foreningen fremme den mentale sundhed. Vi støtter initiativer, der gør en positiv forskel, og ønsker at bringe den bedste viden i spil. Derfor stilles der krav til ansøgerne om, at de skal dokumentere deres metoder og resultater,” forklarer programchef i Velliv Foreningen, Lars Bo Pedersen, og fortsætter:

Samtidig vil vi gerne støtte engagerede virksomheder, der vil afprøve nytænkende ideer og tilgange – og hvor resultaterne kan blive delt til gavn for flere. Det er der brug for, hvis vi skal have styrket den mentale sundhed i Danmark. Og det skal vi.”

Vidste du...

...at du som kunde i Velliv automatisk er medlem af Velliv Foreningen? Læs mere

Initiativer er allerede igangsat
Velliv Foreningen har valgt at støtte tiltag inden for tre indsatsområder: Lokale indsatser, viden og formidling og arbejdspladsaktiviteter.


Forskergruppe skal afsløre sammenhæng mellem smartphones og stress
En forskergruppe på Syddansk Universitet er netop blevet tildelt 700.000 kr. til at undersøge sammenhængen mellem brug af smartphones på arbejdspladsen og stress:

Smartphones er efterhånden blevet en tro følgesvend for de fleste af os – både i privatlivet og i arbejdslivet. Vi forventer, at projektet kan belyse et indtil nu uudforsket område, nemlig hvorvidt danske erhvervsaktives koncentrationsevne, arbejdshukommelse og stressniveau bliver negativt påvirket af smartphonebrug”.

Den viden, der høstes fra dette projekt, vil give grundlæggende data om, hvordan man skaber bedre digital sundhed. Det kan få betydning for arbejdet med mental sundhed på arbejdspladser i hele landet,” fastslår Lars Bo Pedersen, der ser frem til at kunne offentliggøre yderligere projekter, som foreningen har valgt at støtte.

Følg Velliv Foreningens almennyttige arbejde på deres hjemmeside og på deres Facebook-side.

Velliv Foreningen kan også støtte din ide

Har du et initiativ inden for fremme af mental sundhed, som du vil søge om støtte til?

Se eksempler på initiativer, Velliv Foreningen allerede har støttet her – og læs mere om, hvordan du selv kan søge støtte til en ide her

Søg om støtte til dit initiativ i 2019