Danmarks bedste OL-maratonløber er ikke bange for, at noget går galt
Thijs Nijhuis er på rekordfart løbet fra alt og alle og ind på landsholdet. På hans kun tredje maratonløb nogensinde kvalificerede han sig til OL i Tokyo og han har fornyeligt knust en 49 år gammel timerekord i løb ved at løbe 19.872 meter på en time. En del af hans succes skal findes i hans evne til at holde fokus og ikke bekymre sig om det, der kan gå galt – for ja, nogle gange vil noget gå galt.
Thijs kan for mange godt virke som lidt af et supermenneske; Han læser medicin, er dansk mester i løb og er nu også som 27-årig udtaget til OL. Så hvordan bærer han sig ad?
”Jeg er så heldig at gøre alle de ting, jeg godt kan lide – jeg får lov til både at træne mit løb og studere. Og min hemmelighed er nok, at jeg er ret god til at holde fokus på det, jeg gør, når jeg gør det. Altså når jeg træner, tænker jeg ikke så meget på studiet og omvendt, så derfor oplever jeg ikke at være stresset over det, jeg skal nå,” fortæller Thijs.
Thijs har, siden han var barn, altid været glad for at bruge kroppen, og ved hjælp af hans træner og coach har han formået at udvikle sig i det tempo, som var det rigtige, selvom han måske nok selv mener, at han kunne have løbet hurtigere meget tidligere i sit liv.
”Som maratonløber er der to ting, der er vigtige – det ene er at kunne presse sig selv og træne, så grænserne hele tiden rykker sig, og det andet er at undgå skader. Derfor træner jeg stort set altid i skoven eller på græs, og det er kun, når jeg løber konkurrencer, at jeg løber på asfalt,” siger Thijs.
Bruger ikke tid på bekymringer
At have stor disciplin og nå sine mål kræver et mentalt overskud. Og Thijs henter sit i sin tilgang til livet i det hele taget. Han tror på sig selv og er ikke bange for, at noget kan gå galt. Han bruger altså ikke tid på at bekymre sig.
”Jeg har jo erfaret, at fx en træning eller konkurrence kan gå galt, men i stedet for at lade mig bekymre og tænke, at det sker nok igen, bruger jeg de oplevelser til at blive endnu klogere på, hvad jeg kan gøre bedre næste gang. Og så gør jeg ting, som gør mig glad fx at samles med venner og grille og slappe af uden at være fanatisk,” siger Thijs.
Søvn er en vigtig faktor
Et andet vigtigt element til at få mentalt overskud er at få nok søvn. God søvn giver færre skader og bedre præstationer både på studiet og i løbetræningen.
”Jeg kan da godt have dage, hvor jeg ikke får sovet så godt, men i stedet for at blive sur på mig selv og tænke for meget på det, så ved jeg, at jeg godt kan få et par gode træningspas alligevel. Hvis jeg først tænker over, at jeg ikke kan sove, er det meget værre, fordi jeg bruger for meget energi på at tænke på det. Og det er jo kun, hvis man ikke får sovet nok i mange dage i træk, at det er et problem,” siger Thijs.
Har du svært ved at komme afsted til træning? Her er Thijs’ gode råd |
Synes du også, det kan være svært at komme afsted til træning nogle gange? Det kender vi alle – også Thijs. Her er hans tips til at komme ud af døren:
|
3 gode råd fra Thijs til Vellivs kunder og medarbejdere |
|