Glem ikke dig selv
Den efterhånden længerevarende corona-situation betyder, at mange af os har måtte undvære kontakt med venner og familie og ikke mindst vores sædvanlige arbejdsdag med kolleger omkring os i længere tid – og at hverdagen for mange måske har set ens ud i lang tid. Og det kan for de flestes vedkommende mærkes på krop og sind nu. Heldigvis går vi dog lysere tider i møde, og foråret giver blandt andet flere gode muligheder for at komme ud i naturen – noget som vi ved, hjælper på stressniveauet og giver fornyet energi. Kan du mærke, at corona-pandemien og den anderledes hverdag har sat sig dybere i dig, så kontakt Vellivs Sundhedsteam.
For langt størstedelen af danskerne har det stor betydning, når vi mister store dele af vores sociale netværk og ikke har de samme sociale arrangementer i vores liv, som vi er vant til. Heldigvis har det fået mange til at tænke kreativt under corona-pandemien, så der er kommet nye og anderledes sociale former til.
Brug naturen
I Velliv er vi stor fortaler for at komme ud i naturen – både i fritiden og i løbet af arbejdsdagen. Og det er i den grad også noget, mange danskere har taget til sig over det seneste år. Skove, strande og andre naturarealer er blevet brugt som aldrig før, og flere får hevet venner og familie med ud på en tur i det fri sammen og med passende afstand. I arbejdstiden har mange haft succes med ”walk and talks” på møder, hvor ikke alle skal dele skærm, til statusmøder eller til mere ”kaffepause”-snakke med kolleger.
”Det er en rigtig god ide at bruge naturen. For det er videnskabeligt bevist, at det at komme ud i det fri sænker dit stressniveau og samtidig giver fornyet energi. Derfor er det en rigtig god vane, der er værd at øve sig i. Et godt sted at starte er at aftale med en kollega eller leder, at I gør det sammen på et bestemt møde. For det at have nogen at gøre det sammen med – selv på distancen – øger chancen for, at man holder fast og får det gjort,” fortæller Cecilie Mossing, der er sundhedsstrategisk rådgiver og Velliv Naturguide.
Tag børnene med ud
For alle, der har skolebørn, som p.t. er hjemme, mener Cecilie også, at der kan være god mening med at komme ud i det fri:
Tænk kreativt, når det kommer til sociale arrangementer
For at holde fanen højt i disse måneder, er det også en god ide at tænke kreativt i forhold til sociale arrangementer med kolleger eller venner og familie. Mange har lært at ringe sammen over Facetime, Facebook, Skype, Zoom eller Teams for at få ansigt på, mens andre har taget skridtet videre og for eksempel holdt virtuelle middage ved hvert deres spisebord for på den måde at bruge mere tid sammen. Mange danske virksomheder har også mestret at omstille deres forretning og udlodde forskellige online arrangementer – fx online foredrag, undervisning, koncerter eller vin- eller spiritussmagninger – som alle giver ny inspiration og ikke mindst noget at se frem til.
På arbejdspladsen har flere også fundet på sjove aktiviteter sammen – fx online bingo, fælles frokost eller sågar kurser i fx at bage, hvor der sendes pakker hjem til hver medarbejder.
Har du brug for råd eller vejledning?
Kan du mærke, at corona-pandemien og den anderledes hverdag har sat sig dybere i dig, kan det være værd at snakke med en ekspert. Vellivs Sundhedsteam kan hjælpe dig, der har ondt i enten krop eller sind – eller for dig som leder, der har en medarbejder, du gerne vil kunne hjælpe bedre. Vores eksperter sidder klar til at hjælpe og rådgive – du kan fx komme i kontakt med en psykolog, sygeplejerske eller fysioterapeut alt efter, hvad dit problem omhandler.
Flere har ringet ind og spurgt til fx privat- og arbejdsrelateret stress, ængstelser forbundet med corona-situationen og de fx den ændrede arbejdssituation med hjemmearbejde. Flere har også ringet for at få vejledning og øvelser fra en fysioterapeut til problemer med nakke, ryg og skulder fra hjemmearbejdspladserne. Der har også været opkald fra personer, der har ondt i livet og bare har brug for at tale med nogen.
Velliv Sundhedsteam har også vejledt flere ledere i forhold til håndtering af medarbejder med stress, dvs. rådgivning om relevante indsatser og gode veje ind i samtalerne med medarbejderne.
Du kan ringe 70 33 37 07 fra mandag til fredag fra kl. 8.00-16.00 eller skrive til os via vores formular, som sendes via en sikker forbindelse.
Tal med vores socialrådgivere
Som kunde i Velliv har du også mulighed for at tale med vores egne socialrådgivere. Det kan fx være om de konsekvenser eller tiltag, som regeringen har taget, og hvilken betydning de kan have for dig.
Vores socialrådgiverne er også eksperter i at hjælpe dig, hvis du er syg med stress – eller på vej ud i et længerevarende sygdomsforløb. Det kan være om alt fra regler til koordinerende indsatser mellem dig, din arbejdsplads og din kommune, så vi kan få hjulpet dig bedst muligt videre. Har du ikke selv overskuddet til at ringe, kan det også være din leder eller en fra HR-afdelingen på din arbejdsplads, der tager kontakt til vores socialrådgivere.
Socialrådgiverne sidder klar på telefonerne til at hjælpe og rådgive dig på
70 33 37 07 fra mandag til fredag fra kl. 08:00-16:00.