Mental sundhedsfremme på arbejdspladsen

Når jeres medarbejdere trives, mindskes sansynligheden for, at de bliver ramt af stress, og går ned med flaget. Her finder I inspiration til at arbejde konkret og proaktivt med at fremme trivsel og mental sundhed på jeres arbejdspladsen i det daglige.

Fokus på 4 forebyggende

Ved at understøtte 4 forhold på arbejdspladsen sikrer du bedst, at dine medarbejdere trives og bidrager.

Mennesker er forskellige, og reagerer ikke ens på de samme omstændigheder. Alligevel er der fire generelle forhold, som har vist sig at have betydning for, hvorvidt man som medarbejder føler sig stresset på arbejdspladsen eller ej.

Er du som leder bevidst om disse faktorer, kan noget af det, der skaber stress for den enkelte enten begrænses eller undgås helt.

Når vi har indflydelse på vores situation, kan vi bedre håndtere stress. Oplevelsen af kontrol er nemlig vigtig for, at vi føler os trygge.

  • På en arbejdsplads kan følelsen af kontrol handle om, at man har indflydelse på sit arbejde, og at man oplever at have styr på det.
  • Det kan også handle om, at man har de kompetencer, der skal til for at løse arbejdsopgaverne.

Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø

Det opleves mindre stressende, hvis vi på forhånd ved, at vi skal udsættes for noget stressende.

  • Vi undgår ængstelse og usikkerhed, hvis vi ved hvad vi kan vente os.
  • Derfor er relevant information vigtig i forebyggelsen af stress på en arbejdsplads.

Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø

Social støtte i pressede situationer kan minimere stressreaktionerne.

  • Social støtte kan på arbejdet komme fra ledere og kolleger, og kan både være psykologisk – som fx at tale om, at vi nok skal klare det sammen – og praktisk – som fx at få konkret hjælp til en arbejdsopgave.

Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø

Følelsen af, at det går den rigtige vej, giver tro på, at det nok skal lykkes.

  • Derfor er det vigtigt, at virksomhedens målsætninger og beslutninger kommunikeres på en troværdig måde, som skaber forventning om at nå målet.
  • Husk at stoppe op og fejre de små sejre.

Kilde: Videnscenter for Arbejdsmiljø

Til dig som leder: Sådan fremmer du trivsel og håndterer stress

På baggrund af mange års erfaring med at fremme trivsel på arbejdspladsen, har Kim Steen Nielsen udviklet ti gode råd til dig som leder.

WHO og Sundhedsstyrelsen definerer mental sundhed som en tilstand, hvor man trives, fordi man:

  • udvikler og udfolder sine evner     
  • kan håndtere belastninger     
  • indgår i positive sociale relationer
  • bidrager til fællesskabet.

Mental sundhed er forbundet med engagement, produktivitet, kreativitet og evne til at vise omsorg. Det handler om at have det godt med sig selv og sit liv, og om at kunne fungere godt i sin dagligdag. Mental sundhed er desuden vigtig for vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt og økonomisk – og dermed bidrage positivt til samfundet.

Kilde: Mentalsundhed.dk

En beskyttende effekt på den mentale sundhed

Årsagerne til mentale helbredsproblemer er komplekse og kan skyldes forhold på og udenfor arbejdspladsen. Der findes  ikke indsatser, som i sig selv kan forhindre mentale helbredsproblemer i at opstå, men der findes indsatser, som kan fremme medarbejdernes mentale sundhed og robusthed.

Et godt psykisk arbejdsmiljø har en beskyttende effekt på de ansattes mentale sundhed, som gør det lettere at forblive på arbejdspladsen, selvom der opstår udfordringer i privatlivet.

Kilde: Mentalsundhed.dk