Få et skattefrit beløb, hvis du bliver ramt af kritisk sygdom

Hvis du bliver alvorligt syg, bliver fundamentet for dit og din families liv rystet. Med en dækning ved visse kritiske sygdomme kan du få et skattefrit beløb, som du kan bruge, præcis som du vil. Eksempelvis til at betale ekstra udgifter i forbindelse med sygdommen eller til at forsøde dit og familiens liv i en svær tid.

Forsikring, som kan give økonomisk luft i en svær tid

Med en dækning ved visse kritiske sygdomme kan du skabe økonomisk fleksibilitet, hvis du bliver ramt af alvorlig sygdom som kræft, en hjerte-kar-sygdom eller lignende.

Forsikringen giver dig

  • større økonomisk tryghed for dig og din familie
  • et kontantbeløb, hvis du bliver alvorligt syg - op til 655.000,00 kr. (2018)
  • fuld råderet, da du selv bestemmer, hvad du vil bruge pengene til
  • mulighed for at oprette forsikringen til dine børn.

 

Mere om forsikringen

Hvis du får stillet en diagnose på en kritisk sygdom, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt – og senest når får du et brev fra Sundhedsstyrelsen. Så kan vi nemlig hurtigt finde ud af, om din sygdom er dækket af din forsikring, og du dermed kan få udbetalt et skattefrit beløb. 

Det har ingen betydning for udbetalingen, om din erhvervsevne bliver nedsat i forbindelse med sygdommen. 

 

Forsikring af dine børn

Hvis du har din pensionsordning gennem din arbejdsgiver, kan arbejdsgiveren give dig mulighed for også at oprette en dækning ved visse kritiske sygdomme til dine børn. Det betyder, at de også er dækket ved alvorlig sygdom. Udbetalinger fra forsikringen sker dog til dig.

Når du opretter forsikringen, dækker den automatisk alle dine børn, indtil de er 24 år. Din ægtefælles/samlevers børn kan også være dækket. 

Børnene er dækket for de samme sygdomme som voksne, men de skal ikke give helbredsoplysninger for at få forsikringen.

Bemærk, at dækning ved visse kritiske sygdomme til børn kun kan købes af arbejdsgivere til firmapensioner, der er oprettet efter den 1. februar 2016.

 

Dækkede sygdomme

Liste over kritiske sygdomme

I dine forsikringsbetingelser, som du finder i Netpension, kan du se de præcise betingelser, der skal være opfyldt for, at du kan få en udbetaling fra din dækning ved visse kritiske sygdomme.

Følgende diagnoser er på nuværende tidspunkt dækket af forsikringen:

  • De fleste ondartede kræftformer (omfatter ikke mindre aggressive former for kræft)
  • Blodprop i hjertet
  • Bypassopererede tilfælde af lidelser i hjertets kranspulsårer eller ballonudvidelse i mindst 2 af hjertets kranspulsårer
  • Kronisk hjertesvigt med svære symptomer i hvile
  • Hjerteklapkirurgi
  • Aorta sygdom (sygdom i hovedpulsåre)
  • Blodprop i lunge - svær grad med behov for operation
  • Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv – som medfører varigt mén
  • Hjerneblødning/blodprop i hjernen (apopleksi) med blivende følger ud over 3 måneder (TCI m.fl. er ikke omfattet)
  • Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer (intrakranielt sakkulat aneurisme) – med behov for operation
  • Dissemineret sklerose
  • Amyotrofisk lateralsklerose (ALS)
  • Parkinsons sygdom (Paralysis agitans) – diagnosticeret før du fylder 60 år
  • Følger efter hjerne- eller hjernehindebetændelse – som medfører svære neurologiske følger
  • Muskelsvind
  • Myasthtenia Gravis
  • Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD)
  • AIDS 
  • HIV-infektion som følge af blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte
  • Større organtransplantationer (hjerte, lunge, lever, bugspytkirtel eller knoglemarv)
  • Nyresvigt – som medfører dialyse eller nyretransplantation
  • Blindhed
  • Døvhed
  • Tredjegrads forbrændinger, ætsning eller forfrysning
  • Uhelbredelig sygdom med forventet kort restlevetid (terminal dækning)

For at få udbetalt dækningen ved visse kritiske sygdomme skal du have stillet en diagnose, som er dækket af din forsikring. 

Er du i tvivl om, hvilke diagnoser der er omfattet af din ordning? Du kan se en oversigt i dine forsikringsbetingelser i Netpension – og du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning.

Kontakt kundeservice

Er du i tvivl om, hvilke diagnoser der er omfattet af din ordning? Du kan se en oversigt i dine forsikringsbetingelser i Netpension – og du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning.