Velliv har markedets højeste kundetilfredshed

26-08-2021

Som kundeejet pensionsselskab har vi i Velliv et naturligt fokus på at sikre en høj kundetilfredshed. Derfor er det glædeligt, at den seneste undersøgelse fra Aalunds Firmapensionsbarometer viser, at Velliv ligger nr. 1 på kundetilfredshed blandt de kommercielle pensionsselskaber.

Resultater fra Aalunds Firmapensionsbarometer – Velliv er bedst på kundetilfredshed

Kundetilfredshed for pensionsbranchen, kilde Aalund

Kilde: Aalunds Firmapensionsbarometer

 

”Vi er meget tilfredse med, men også ekstremt ydmyge over den udvikling, vi oplever, hvor Velliv løbende styrker kundetilfredsheden. At udviklingen er sket samtidig med, at vi er etableret som et selvstændigt pensionsselskab og er vokset markant, gør kun udviklingen endnu mere tilfredsstillende. Jeg er stolt over det kundefokus og de værdier, som Vellivs medarbejdere udviser. Det er den primære baggrund for den gode udvikling,”
siger Steen Michael Erichsen.

 

Velliv er kåret som årets pensionsselskab i 2018, 2020 og 2021

Finanswatch og EY kårede i juni Velliv som årets kommercielle pensionsselskab i 2021. Kåringen kommer på baggrund af solide afkast til kunderne, høj vækst og egenkapitalforrentning samt konkurrencedygtige omkostninger. Det er andet år i træk, at Velliv vinder den prestigefyldte pris som årets kommercielle pensionsselskab, og vi har nu vundet prisen tre gange inden for de seneste fire år.

 

Steen Michael Erichsen, Velliv, tidligere direktør, CEO, tre kilder til afkast, kontor

Om kåringen siger CEO, Steen Michael Erichsen

”Jeg er utrolig stolt over, at Velliv er blevet kåret til årets pensionsselskab i både 2018, 2020 og 2021. Det er et klart signal om, at vi driver vores forretning kommercielt, og at det har givet stor værdi, at kunderne har overtaget deres eget pensionsselskab. Vores overskud og værdiskabelse tilhører fuldt ud alle kunderne, og det er stadig unikt. Og det samme er vores tre kilder til afkast.”