Lad ikke “ What the hell-effekten” ødelægge dit gode nytårsforsæt
Nytårsforsætter hænger oftest sammen med, at du gør noget for at få det bedre med dig selv. Derfor er de værd at kæmpe for.
Af Julie Engelund Sander, sundhedsdirektør i Velliv
Selvom der er gået knap en måned af det nye år, er det for de færreste lige frem forbundet med lyst at genbesøge de nytårsforsætter, som mange af os ambitiøst begyndte det nye år med. Men der er en rigtig god grund til at lave et servicetjek, også selvom de sjældent er gået helt efter planen.
Er nytårsforsættet afstemt med hverdagen?
Sundhed er ofte topscorer blandt nytårsforsætterne med mål om færre kilo på vægten, tidligere sengetider, sukkerfri januar, mindre alkohol, løbeture hver anden dag, mindre tid på mobilen osv. Nytårsforsætter kan tage rigtig mange former, men fælles for dem er, at for de fleste bliver resultatet dårlig samvittighed, inden januar er slut – frem for de sunde gevinster, der var motivationen.
Når vi sjældent lykkes med at holde fast i vores ellers gode forsætter, skyldes det enten, at det vi har planlagt, slet ikke er foreneligt med vores øvrige hverdag, eller også handler det om, at vi rammes af “What the hell-effekten”.
Når fem stykker slik hurtigt bliver til hele posen
“What the hell-effekten” går kort fortalt går ud på, at når man falder ved siden af planen, så fremfor at sige ”pyt” og fortsætte, hvor vi slap med vores ændrede adfærd, så mister vi troen på at kunne lykkedes og går all in på det modsatte.
De fleste genkender det fra spisevaner, hvor planen fx var maks. fem stykker slik. Men først bliver de fem stykker slik til ti, og så rammer ”what the hell” og hele posen bliver tømt på rekordtid. Resultatet er, at det meste af nydelsen udebliver kombineret med selvbebrejdelse og ærgrelse i rigelige mængder.
Det er en menneskelig og ganske almindelig adfærd at give op og falde tilbage i gamle vaner. Ikke mindst når det kommer til vores sundhed, når fremskridtene ikke kommer hurtigt nok, eller når vi ikke lever op til vores egne forventninger. Det skyldes, at det at ændre vaner ofte er forbundet med at skulle gøre en større eller besværlig indsats, som hjernen ikke belønner på helt samme måde, som smagen af chokolade eller en god film i sofaen.
Gode råd til at fastholde dine mål
Når det sker, så husk dig selv på, at et nytårsforsæt som regel handler om, at du gerne vil gøre noget anderledes for at få det bedre. Derfor er dine nytårsforsætter som oftest også værd at kæmpe for.
- Revidér din ambition
Dét, er vigtigt at minde dig selv om, fx hvis løbeturen hver anden dag kun blev til virkelighed den første uge af januar. Og frem for at droppe planen helt, så revider den med knap så ambitiøse mål. Brug derfor et servicetjek til at se på, om du skal tilpasse dine mål, så de bliver mere realistiske. Det er de løbende små sejre, der gør, at du fortsætter. - Giv dig selv omsorg
Giv ikke op men udfordr dig selv, når ”så kan det også være lige meget”- følelsen kommer. Forskning peger på, at what the hell-effekten bedst modvirkes ved at give dig selv den omsorg og støtte, som du ville give andre, hvis de var i din situation. Og der er langt fra de selvbebrejdelser, der rammer de fleste, til den omsorg de ville give andre. - Øvelse gør mester
Sidst men ikke mindst bliver det, der er svært oftest lettere, når vi øver os. Sådan er det også med de sunde vaner. At du falder i, i forhold til dit nytårsforsæt er ikke en fejl – du øver dig bare, lidt på samme måde som du ville hjælpe et barn, der vælter når de skal lære at cykle: ”Op igen”!
Hvis du skal blive bedre til efterleve dit ønske om sundere vaner, skal du udfordre dig selv løbende. På den måde skaber du de bedste forudsætninger for, at du kan lykkedes med dine nye sundere vaner. Ikke bare i januar men hele året rundt.