Velliv Foreningen inviterer dig til uddannelsesforløb om nyansattes trivsel

01-02-2024

Velliv Foreningen har igangsat et projekt, der skal sikre, at unge nyansatte får en god start på arbejdslivet. Derfor inviterer vi dig nu til et uddannelsesforløb eller muligheden for at deltage i et panel. Det gør vi, fordi vi ved, at tidligt fokus på trivsel betaler sig.

Giv førstegangsansatte en god start på arbejdslivet

Da onboardingen af de unge sker ude i de enkelte virksomheder, har Velliv Foreningen udviklet et uddannelsesforløb, hvor HR-medarbejdere eller andre med daglig kontakt til unge i virksomheden kan få konkrete værktøjer til god onboarding. Uddannelseforløbet starter snart op, og du har mulighed for at komme med gratis. På forløbet får du hjælp til, hvordan din virksomhed kan rustes bedre til at tage imod førstegangsansatte og give dem en god start på arbejdslivet.

Da der er tale om en afprøvning af projektet, hvor formålet i høj grad er at få erfaringer ift. næste skridt i projektet, vil evaluering af forløbet være en del af deltagelsen. På den måde kan I være med til at skabe rammerne for flere unge får en bedre start på arbejdslivet, som I også kan lade jer inspirere af i jeres virksomhed.

Hvad får jeres virksomhed, hvis I takker ja?
  • Viden om forskellige generationer på arbejdsmarkedet, og hvad der kendetegner dem
  • Indblik i førstegangsansattes udfordringer, og hvordan I tackler dem
  • Deltagelse i et onboarding-program målrettet nyansatte unges trivsel
  • Værktøjer, som understøtter en god onboarding af unge, og øger chancen for fastholdelse

Lidt praktisk om uddannelsen:

Opstart: Der er tre forløb i henholdsvis marts og april
Varighed: 1.5 dag
Pris: Gratis
Hvem: En medarbejder. Fx en HR-medarbejder eller en med daglig kontakt til de unge.
Antal deltagere: Der er ca. 30 pladser.

Hvis det er noget for jeres virksomhed, så kontakt Signe Freja Åstradsson fra Velliv Foreningen hurtigst muligst på sif@vellivforeningen.dk

 

 

Velliv Foreningen søger paneldeltagere – er det dig?

Som en sløjfe på projektet har Velliv Foreningen også etableret et ungepanel og et virksomhedspanel. Er du i starten af dit arbejdsliv eller er du interesseret i onboarding af unge medarbejdere, har du mulighed for at dele dine tanker og erfaringer - og samtidig hjælpe projektet, så unge kan få en god start på arbejdslivet.

Du kan læse mere og tilmelde dig som paneldeltager her: https://www.vellivforeningen.dk/nyheder/velliv-foreningen-soeger-paneldeltagere/