Gør en verden til forskel med din pensionsopsparing

Din pensionsopsparing sætter et aftryk på verden. Ikke bare den dag, den skal sikre, at du får mest muligt ud af seniorlivet – men allerede i dag med den måde dine penge investeres på. Din opsparing er allerede ansvarligt investeret, og med VækstPension Aftryk kan du nu gøre en ekstra forskel for både samfund og miljø – og endda uden at gå på kompromis med den enkelthed og de langsigtede afkast, du allerede kender fra VækstPension.

Et forbedret aftryk

Som kundeejet pensionsselskab arbejder vi for at skabe det bedst mulige langsigtede afkast, og med VækstPension Aftryk er det med ambitionen om, at dine investeringer samtidig sætter et bedre aftryk på miljø og samfund og støtte op om FNs verdensmål. Med VækstPension Aftryk har vi udviklet en opsparingsprofil, som tilvælger primært investeringer i ”ESG best-in-class fonde”, ”etiske fonde”, ”bæredygtighedsfonde”, ”grønne obligationer” og ”impact fonde”. Dvs. fonde, hvor de underliggende aktiver forventes at have de bedste forudsætninger for at skabe det bedst mulige aftryk på samfund og miljø.

Se mere om fravalg og den videre udvikling af opsparingsprofilen længere nede på siden.​ Herunder kan du regne på din egen forbedrede klimabelastning – og det vil du også få vist løbende i Velliv appen.

Sådan er det beregnet

Herover har vi illustreret, hvordan du med en opsparing i VækstPension Aftryk forbedrer dit CO2-omfang. Vi viser det i en række parametre, som vi er vant til at forholde os til i hverdagen. Vi har med hjælp fra forskningsverdenen dokumenteret beregninger, som du kan læse mere om herunder.

Sådan har vi beregnet CO2 aftryk

  • Vi støtter op om FNs verdensmål

    Med VækstPension Aftryk bliver din pension investeret med et skærpet fokus på miljø, klima, samfund og virksomhedsledelse, så du sætter et bedre aftryk på miljø og samfund og deri støtter op om flere af FN’s verdensmål.

    I VækstPension Aftryk er der blandt andet lagt ekstra vægt på at investere, så der er en lavere klimabelastning. Dette har vi i første omgang anskueliggjort med udgangspunkt i CO2-indholdet i investeringerne.

    Dit forbedrede CO2-aftryk med VækstPension Aftryk er opgjort som forskellen mellem dine investeringers CO2-indhold i VækstPension Aftryk, og CO2-indholdet, hvis du i stedet havde en tilsvarende bred, global aktie- og obligationsinvestering.

    For den enkelte kunde vil antallet af år til pension og den valgte risikoprofil spille en rolle for det beregnede lavere CO2-aftryk. Det skyldes, at VækstPension Aftryk er et såkaldt livscyklusprodukt, hvor investeringsrisikoen aftrappes gradvis fra tidligst 15 år før pension.

    Dit aftryk ved en investering på 1 mio. kr. - VækstPension Aftryk og benchmark

     

    År til pension

    Ton CO2

    +15 år

     før

    5 år før

    0 år

    5 år efter

    15 år efter

    Benchmark

    30,0

    36,2

    44,2

    45,7

    47,6

    VækstPension Aftryk

    8,9

    9,9

    11,2

    11,5

    11,8

    Forskel

    21,1

    26,3

    32,9

    34,2

    35,8

    Forskel, %

    70,4

    72,6

    74,6

    74,9

    75,2

    Anm.: Mellem risiko og 15-årig ratepension.

    Der er naturligvis usikkerhed om denne type beregninger, og de viste tal vil ændre sig hen over årene. Blandt andet fordi kvaliteten af de bagvedliggende oplysninger gradvis forbedres. Vi forventer for eksempel også, at der vil være en generelt stigende energieffektivitet i årene fremover. Der vil også ske ændringer i sammensætningen af investeringerne i både VækstPension Aftryk og benchmark porteføljen. Herunder også i de enkelte virksomheders mv. CO2-tal, som er offentliggjort i forbindelse med selskabernes regnskabsaflæggelse. Indsamlingen af data om investeringernes CO2-aftryk er foretaget af det internationalt anerkendte rating-bureau ISS (https://www.issgovernance.com/).

    I beregneren på hjemmesiden antages et 21,1 ton lavere CO2-aftryk pr. mio. kr. i opsparing. Dette svarer til effekten for en kunde med VækstPension Aftryk mellem risiko, der har mindst 15 år til pension.

    I vores app kan du finde en illustration af, hvor meget dit eget CO2-aftryk er bedre med VækstPension Aftryk.

  • Illustration af klima-aftryk

    For de fleste er det formentlig vanskeligt at forholde sig til et antal ton CO2. Derfor har vi valgt at anskueliggøre det lavere CO2-aftryk på tre forskellige måder:

    • Binding af CO2 i træ
    • Udledning af CO2 gennem en typisk husstands elforbrug
    • Udledning af CO2 ved at flyve

     

    Nedenfor kan du læse, hvordan vi har foretaget disse omregninger.

    Der er altid usikkerhed knyttet til denne type beregninger, og der findes ikke en generelt vedtaget konvention for opgørelsen af sådanne forhold. Vi har derfor lagt vægt på, at de bagvedliggende oplysninger er offentlig tilgængelige og så vidt mulig forskningsbaserede.

    Velliv har benyttet Jesper Sølver Schou, lektor og sektionsleder, ved Institut for Fødevarer og ressourceøkonomi, Københavns Universitet som faglig sparringspartner med henblik på at sikre en retvisende fremstilling af produktets CO2-aftryk. Ansvaret for fremstillingen påhviler dog alene Velliv.

    Det bør bemærkes, at illustrationerne ikke er direkte sammenlignelige. Fx fokuserer analyserne bag beregningerne for binding i træ og udledning i forbindelse med familiernes elforbrug udelukkende på CO2, mens udledningen ved at flyve inkluderer afledte virkninger fx gennem emission af andre drivhusgasser.

  • Binding af CO2 i træ

    Træer binder CO2 fra atmosfæren som en del af fotosyntesen, og træ kan lagre kulstof i flere hundrede år. Hvis træet anvendes til fx bygninger eller møbler fastholdes kulstoffet, så længe produkterne findes. Når træet dør eller brændes, frigives kulstoffet som CO2.

    I Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2019). Kulstofbinding ved skovrejsning: Sagsnotat, 26 s bliver konkluderet, at der ikke findes ét tal for træers årlige CO2-optag, idet en række forhold har betydning. Det er fx jordbundsforhold og lokale vækstvilkår som nedbør og temperatur.

    Træsort spiller også ind.

    Mange danskere forbinder skov med bøgetræer. Samtidig er 59 pct. af skovenes samlede kulstoflager i levende biomasse ifølge Skovstatistikken (for 2018, som er den seneste foreliggende) lagret i løvtræ som fx bøg. Derfor har vi valgt, at illustrationen tager udgangspunkt i denne træsort.

    For bøg er det årlige optag på mellem 2 og 22 ton CO2 pr. ha afhængig af jordbundsforhold og træernes alder. Vi har anvendt en hel bevoksnings udviklingsforløb fra opbygning af ny skov til forventet afdrift og gentilplantning i næste generation (100 års perspektiv) for bøg på forholdsvis ringe jord. Dette svarer til en årlig binding på 11 ton CO2 pr. ha pr. år. Til sammenligning angives for det samlede danske skovareal inklusive midlertidigt ubevoksede arealer en årlig binding på 9 ton CO2 pr. ha., Dette afspejler den aktuelle sammensætning mht. bl.a. jordbund, træarter og alder.

    Årligt optag af kulstof (ton CO2 eq /ha/år)

    Alder, år

    0-10

    10-20

    20-30

    30-40

    40-100

    Gns. 0-100

    Bøg, høj bonitet

    3

    6

    22

    22

    17

    16

    Bøg, lav bonitet

    2

    2

    7

    17

    14

    11

    Kilde: Oversigtstabel for kulstofoptag ved skovrejsning i Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., & Bentsen, N. S., (2019). Kulstofbinding ved skovrejsning: Sagsnotat, 26 s

     

    En kunde, der har 15 år eller mere til pension og en opsparing på 1 mio. kr. i VækstPension Aftryk Mellem risiko sætter et aftryk, der er 21,1 ton CO2 mindre end ved en tilsvarende investering i produktets benchmark. Det svarer til CO2-bindingen i (21,1/11=) 1,9 ha. bøgeskov. (1ha=10.000m2). For at gøre dette mere håndgribeligt omregnes tallet til antal parcelhusgrunde med bøgeskov ud fra den gennemsnitlige størrelse på grunde til salg i slutningen af 2019 på ca. 980 m2. (Disse grundstørrelser er ifølge boligsiden.dk). Det lavere aftryk fra en opsparing på 1 mio. kr. svarer dermed til 19,5 (=1,9/0,098) parcelhusgrunde med bøgeskov.

    Med en bedre jordkvalitet vil den gennemsnitlige årlige binding være 16 ton CO2 pr. ha pr. år, og dermed ville bindingen for den nævnte kunde svare til ca. 13 parcelhusgrunde med bøgeskov.

  • Udledning af CO2 gennem en typisk husstands elforbrug

    En gennemsnitlig dansk families elforbrug i dagligdagen giver anledning til en udledning af CO2 via elproduktionen.

    Energinet har foreløbig opgjort, at CO2-udledningen i 2019 var 150g pr. kWh. Dette tal anvendes i kombination med en vurdering af familiernes elforbrug i vores beregning. Underliggende gennemgår elproduktionen i Danmark en strukturel omlægning i retning af mere vedvarende energi. Dette trækker i retning af, at CO2-udledningen pr. kWh gradvis bliver mindre – og dermed reduceres det viste lavere CO2-aftryk. Desuden vil tallet formentlig svinge fra år til år omkring denne nedadgående tendens, fordi vejrforhold mv. kan påvirke produktionssammensætningen.  

    Der foreligger forskellige vurderinger af familiernes elforbrug. Dansk Energi angiver, at en typisk dansker bruger 1.600 kWh pr. år, mens en gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn i et 150 m2 stort hus bruger 4.450 kWh om året. På Ørsted’s hjemmeside viser en beregner, at en familie på 4, som bor i hus har et gennemsnitligt årligt elforbrug på 5.181 kwh. Vestforsyning har en lignende beregner. Hér er tallet for en tilsvarende familie 5.090 kwh.

    For lignende familier i etagebolig er elforbruget ifølge Ørsted 3.046 kwh og ifølge Vestforsyning er det 3.390 kwh.

    Vi har taget udgangspunkt i en familie, som bor i hus og har lagt et årligt elforbrug på 5.100 kwh til grund for beregningen. Med ovenstående udledning af CO2 pr. produceret kwh fører dette forbrug til en udledning af 0,765 ton CO2.

    Et bedre aftryk på 21,1 ton CO2 svarer dermed til en families elforbrug i 331 måneder.

  • Udledning af CO2 ved at flyve

    Når vi rejser med fly, sker der en udledning af CO2. Ofte opgøres udledningen pr. passager pr. kilometer. Denne opgørelse afhænger af en række forhold som flytype, tilbagelagt distance, antal mellemlandinger og af, hvor mange passagersæder, der er i flyet, og hvor mange, der er besat. Generelt vil nye flytyper, længere distancer, færre mellemlandinger og mange besatte flysæder alt sammen trække i retning af en lavere udledning per passager pr. kilometer.

    Derfor har vi taget udgangspunkt i en anerkendt beregning, som tager højde for disse forhold. Vores illustration bygger på et arbejde af forskere fra Chalmers tekniske universitet i Göteborg, se https://flightemissionmap.org/, hvor der også er en mere udførlig dokumentation af beregningsmetoden. Der er taget hensyn til flere former for drivhusgas og non-CO2 effekter (NOx, partikler og vanddamp) ved flyvning, og disse er omregnet til CO2-ækvivalenter. Der opnås således en samlet klimapåvirkning.

    Vi har desuden baseret beregningen på den gennemsnitlige udledning per passager på en returrejse fra København til Alicante i Spanien på økonomiklasse og uden mellemlandinger. Det er en rejse på ca. 2.160 km hver vej. Denne rute er valgt, fordi Spanien i en årrække har været danskernes fortrukne destination, og fordi rejsende fra danske lufthavne, vælger ofte destinationer, som ligger 2-3.000 km væk. Disse mellemlange flyrejser svarer omtrent til en rejse til yderkanten af Europa eller til Nordafrika, se Danmarks Statistik, Bag tallene fra 9. januar 2020, www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2020/2020-09-01-flyrejsende-i-danmark-tager-i-stigende-grad-paa-mellemlange-og-lange-flyrejser

    En returrejse til Alicante fører ifølge denne opgørelse til en udledning på i alt 690 kg CO2 pr. person eller ca. 160 g pr. personkilometer. Ved andre destinationer i Spanien vil der være en anden emission, men praktisk taget samme udledning pr. tilbagelagt kilometer. Fx er udledningen ved en returrejse til Madrid (i alt ca. 4.140 km) 656 kg CO2, mens en rejse til Malaga (i alt ca. 4.930 km) medfører en udledning på 790 kg CO2.

    Et aftryk på 21,1 ton CO2 svarer med dette udgangspunkt til udledningen ved at tilbagelægge (21,1 ton/160g pr personkilometer=) 132.400 km i fly.

Hvorfor mere end klima?

Vores ambition er at tilbyde en opsparingsform, der har et højt fokus på investeringernes miljø- og samfundsmæssige aftryk. Det mener vi, støtter op om FNs Verdensmål.

Vi har i vores udvikling spurgt danskerne om*, hvad der ifølge dem er vigtigst at rykke på, og hvor de gerne selv vil gøre en forskel.

VækstPension Aftryk har en bred tilgang til bæredygtighed, og vil løbende måle og evaluere sit aftryk op imod FNs Verdensmål. VækstPension Aftryk vil ved lanceringen fokusere på tre verdensmål, men der vil løbende blive tilkoblet stadig flere verdensmål som fokusområder. 

De tre verdensmål er:

Mål 13: Klimaindsats
VækstPension Aftryk fravælger investeringer i udvinding, produktion og distribution af fossile brændsler, og vi vil i høj grad fokusere på selskaber, der understøtter grøn omstilling. Derudover måles investeringernes CO2-aftryk løbende.
Mål 10: Mindre ulighed
I VækstPension Aftryk har vi fokus på investeringer, der især fremmer vækst eller som kommer fattige til gode. Det kan f.eks. være investering i mikrofinansiering/-lån til lavindkomstgrupper samt uddannelse i udviklingslande.
Mål 3: Sundhed og Trivsel
I VækstPension Aftryk vil vi også prioritere investeringer, der fremmer adgang til sundhedsydelser eller på anden måde kommer mindre ressourcestærke til gode – ikke mindst i udviklingslande.

98% af Vellivs nye kunder vælger VækstPension – velkommen til Aftryk i familien

VækstPension Aftryk er baseret på det velkendte livscyklusprodukt VækstPension, der automatisk tilpasser risikoen til, hvor lang tid du har til pensionering – og som har ligget højt i markedet med afkast de sidste 10 år. Vi forventer, at de langsigtede afkast i VækstPension Aftryk vil være på samme niveau som i Vellivs øvrige livscyklusprodukter med samme investeringsprofil, men sandsynligvis med større udsving på kort sigt end VækstPension Aktiv, fordi VækstPension Aftryk har et smallere investeringsunivers. Omkostningerne forventes at være på niveau med VækstPension Aktiv.

Du kan vælge VækstPension Aftryk for din samlede pensionsopsparing i Vækstpension. Gør du det, får du:

  • Mulighed for at vælge overordnet risikoniveau for investeringerne i din pensionsopsparing med investeringsprofilerne: Høj risiko, Mellem risiko og Lav risiko.
  • Grundig investeringsudvælgelse og risikospredning gennem en portefølje med mange aktivklasser fordelt på mange brancher og med stor geografisk spredning.

Se mere om investering, afkast og risiko og omkostninger.

Sådan vælger du VækstPension Aftryk

Hvis du allerede har VækstPension Aktiv eller Index, kan du skifte til VækstPension Aftryk i Netpension, hvor du under fanen Selvbetjening finder “Investeringsvalg”. Hvis du ikke har VækstPension kan du kontakte os via appen eller ringe på 70 33 99 99, så hjælper vi dig i gang.

Når du sparer op i VækstPension Aftryk, kan du løbende følge dit forbedrede CO2-aftryk i appen, som du kan se et eksempel på her. 

Ansvarlig investering i et kundeejet pensionsselskab

Hos Velliv tager vi ansvar for den verden, vi er en del af. Ansvarlige investeringer og samfundsansvar er temaer, der fylder meget for os og for vores kunder. Vi har en ambitiøs agenda, hvor vi løbende øger kravene til, hvad vi vil og ikke vil investere i, og vi arbejder målrettet med aktivt ejerskab i de selskaber, vi investerer i. Vi tror på, at vi kan bidrage til en mere bæredygtig verden, der hviler på internationale principper for samfundsansvar, samt at høje langsigtede afkast kan kombineres med respekt for miljø og samfund. Se mere under ansvarlig investering.

Investeringen i VækstPension Aftryk

VækstPension Aftryk tilvælger primært investeringer i ”ESG best-in-class fonde”, ”etiske fonde”, ”bæredygtighedsfonde”, ”grønne obligationer” og ”impact fonde”. Dvs. fonde, hvor de underliggende aktiver forventes at have de bedste forudsætninger for at skabe det bedst mulige aftryk på samfund og miljø. ​

Som en del af at opnå det bedst mulige miljø- og samfundsmæssige aftryk, fravælges en række kontroversielle sektorer (alkohol, tobak, fossile brændsler, våben, spil og pornografi), da de ikke vurderes foreneligt med produktets formål. Fravælgelsen sker ved enten Vellivs eller forvalterens implementering af en sektor-screening, hvor selskaber med mere end 5% omsætning fra de udvalgte sektorer udgår fra investeringsuniverset.

VækstPension Aftryk har en bred tilgang til bæredygtighed, og vil løbende måle og evaluere sit Aftryk op imod FNs Verdensmål. VækstPension Aftryk vil ved lanceringen fokusere på tre verdensmål, men der vil løbende blive tilkoblet stadig flere verdensmål som fokusområder.

Vellivs arbejde med samfundsansvar går på tværs af hele vores forretning. Læs mere om, hvordan vi tager ansvar.