Velvej_fallback_file

Vellivs kommunikationspanel

Vil du have indflydelse på, hvordan Velliv kommunikerer med kunderne?

Om Vellivs kommunkationspanel

Hos Velliv arbejder vi målrettet på at udvikle vores kommunikation i samarbejde med kunderne. Vores mål er simpelt: vi vil være eksperter i at formidle din pensionsordning på en tryg og let forståelig måde.

Vi søger derfor kunder til at deltage i vores kommunikationspanel. Det er et panel, vi vil spørge, når vi skal forbedre den eksisterende kommunikation eller teste en ny kommunikationsform. Det kan fx være breve, formuleringer, ordvalg eller nye kommunikationskanaler.

Som medlem af vores kommunikationspanel, kan du:

  • Få indflydelse på den måde vi kommunikerer på.
  • Bidrage med input og holdninger via spørgeskemaer, tests og lignende.
  • Blive kontaktet på mail 2-6 gange om måneden - det tager 5-10 min. at deltage.
  • Deltage, hvis du har en computer, tablet eller smartphone med internetforbindelse.
  • Selv bestemme fra gang til gang, om du vil deltage.

Når du er tilmeldt panelet, betyder det at: 

  • Velliv kan kontakte dig på mail 2-5 gange om måneden.
  • Du vælger altid selv, om du vil deltage i den tilsendte undersøgelse.
  • Dine besvarelser er anonyme og bliver kun brugt af Velliv samt vores samarbejdspartnere* til udvikling af vores kommunikation.
  • Dine data bliver kun brugt til at kontakte dig i forhold til din deltagelse i kommunikationspanelet.
  • De samlede resultater fra en undersøgelse kan blive publiceret af Velliv – fx i et nyhedsbrev eller lignende.
  • Du kan til enhver tid framelde dig Vellivs kommunikationspanel og få slettet alle dine data.
  • Du indvilliger i at modtage materiale om vores kommunikation, altså breve, formuleringer, ordvalg, videoer og symboler/ikoner som også vil omfatte evt. markedsføringsmateriale.
  • Velliv kan ændre betingelserne for deltagelse i panelet og/eller vælge at nedlægge brugen af dette.

* Eksterne digitale og marketingbureauer.

Du kan læse mere om, hvordan Velliv behandler dine personoplysninger her.

Vær med til at udvikle Velliv

Vores kunder har været en stor del af den digitale udvikling, siden vi startede med at udvikle appen. Kundernes input, hjælper os undervejs i udviklingen, så vi sikrer, at vores digitale løsninger passer til kundernes behov. Som deltager er man blandt de første til at afprøve og give input til nye digitale tiltag. Hvis du vil være med til at udvikle Vellivs digitale løsninger, kan du melde dig ind i vores digitale kundepanel.